At vikle eller ikke at vikle…

Hvad er en vikle egenligt – og hvorfor skulle det nu være så fandens smart!?

img_4385

Jeg kan huske, at min søster brugte vikle til sine drenge, da de var små (og hun gør det igen nu til sin lille pige), og jeg synes egenligt, at det virkede til at være ret smart, men jeg havde ikke sådan tænkt videre over det….før jeg selv fik en baby, og fandt ud af, hvor rart det er at have hænderne frie i ny og næ 😉

img_4399

Liam i viklen, hvor vi sidder på sofaen – derfor er hovedet lidt højere end, hvis jeg er i stående 🙂

Jeg er ret hurtigt blevet fan af min strækvikle. Slyngevejlederen.dk skriver: “Strækviklen er lavet i dejlig blødt jerseystof, der smyger sig tæt og blødt om din baby, så den er perfekt til den nyfødte baby, som gerne vil være tæt på mor og far og have masser af tryghed, kærlighed og varme. Du kan binde strækviklen på forhånd, inden du putter baby i, og når du skal skifte ble, amme o.l. kan du let tage baby op og efterfølgende putte baby i den stadig bundne vikle igen.” Efter min mening er strækviklen forholdsvis nem at lære at binde, og jeg synes det virker til at den nyfødte og det spæde barn sidder rigtig godt deri. Det tager lige et par gange inden man får fundet ud af, hvor stramt den egenligt skal bindes, men derfra kører det rimeligt nemt. Desuden fik jeg den første gang bundet viklen sådan at han kom til at sidde for højt oppe, men det er heldigvis nemt at justere, når du lærer viklen at kende.
Min dreng har et stort trygheds-, kontakt- og suttebehov, og sover fortsat bedst og finder bedst ro, hvis han er på mig. Der giver viklen altså nogle gode muligheder! Når Liam først sidder i viklen og vi har gået lidt, så falder han næsten altid i søvn – og snupper gerne en lur på alt mellem 30 min og 1,5 time.

img_4384

En af grundene til at jeg er fan af viklen frem for en bæresele (selvom bæreselen er nemmere at spænde på og tage af – det tager jo lige 3 min at binde viklen), det er måden barnet sidder på. Fin C-form i ryggen, knæene højere end hoften, og godt ind til kroppen. Det er her nogle bæreseler fejler efter min mening – og dermed ikke støtter baby godt nok. Desuden har bebs hovedet helt ind til dig, og ligger tæt til din krop/hud og kan dermed dufte dig og tilmed nogle gange høre dit hjerte.
Hvis vi skal se på det fra din side af, så aflaster det ryggen, fordi du kan gå mere oprejst/ret og vægten kommer tættere på kroppen, så du dermed aflaster din ryg fremfor, hvis du bærer baby på armen. Du har mulighed for at bevæge dig, så kroppen bliver rørt, hvilket også er rigtig godt til muskulaturen, som ellers til tider bliver belastet i mange statiske positioner fx under amning eller når du går med baby i armene foran kroppen.

img_4540

img_4543

På slyngevejlederen.dk er der en rigtig god vejledning til de forskellige vikler, hvis du ønsker at komme igang med at bruge en vikle og ikke rigtigt ved, hvad du skal vælge. (Det kan være lidt af en videnskab i starten…eller det kan i hvert fald virke sådan) 😉 Ellers kommer du efter min mening rigtig nemt igang med en strækvikle til den nyfødte – og det mest fantastiske er – at de må sidde i den lige så længe de gider. Der er ikke begrænsning på ligesom der er med mange bæreseler. Så skal man afsted en hel dag er den guld værd, til lige at aflaste armene i ny og næ 🙂

I tvivl om, hvad du skal vælge – læs mere på slyngevejlederen ved at trykke her.

Her finder du nærmere info om strækviklen og tilmed en video, hvor der vises, hvordan du binder den.

straekvikle

Rigtig godt billede af, hvordan bebs skal sidde med sine knæ højere en hoften 🙂

img_4539

Her viser billedet forskelle på, hvordan babyen sidder jo ældre den bliver. Umiddelbart er billedet fra en fastvikle med en lidt anden binding, men princippet er det samme 🙂

Jeg har netop tilføjet en fastvikle til sortimentet, og jeg er ret sikker på at den også bliver et hit 😉 Der er flere bindingsmuligheder, så baby/tumling kan bindes på ryggen eller hoften i stedet. Desuden er der også flere valgmuligheder ift. stof sammensætning og bæreevne – dermed har du mulighed for at købe en lækker luftig og tynd vikle til sommervarmen og en lidt varmere vikle til vintermånederne. Jeg er fan!


img_4740

Jeg håber, at du har fået mod på at vikle. Start evt. med at købe en brugt vikle, og så kan du altid se om det er noget for dig 🙂

Udgivet i Baby, Barsel, Fysioterapi, Graviditet | Skriv en kommentar

Hvad så med det der amning?

For mig lå det helt naturligt at amme, hvis det kunne lade sig gøre, og faktisk ville jeg gå ret langt for at få det til at lykkes, fordi det skulle være det bedste for barnet. Modermælkserstatning er et fint alternativ, men for mig er det, som navnet siger…erstatning…det kan altså for mig erstatte, hvis ikke amningen kan køre eller der af en eller anden årsag ikke kan produceres mælk nok eller lignende.

Sådan helt overordnet, så anbefaler sundhedsstyrelsen, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. (Se mere fra SST her). En af grundene til dette er, at amning på verdensplan er en central indikator for sundhedstilstanden hos kvinder og børn. WHO anbefaler faktisk delvis amning til barnet er 24 måneder.

amning1

Fra SST

amning2

Fra SST

Det er altid lidt spændende om det kan lykkes – jeg har jo aldrig prøvet det før, så ja…vidste ikke helt hvad jeg havde af forventninger udover, at jeg var ret sikker på, at jeg nok skulle få det til at lykkes.

Da Liam blev født i ambulancen kom han op på midt bryst, og vi lå der – hud mod hud – og bumlede “rundt” på båren alt imens turen gik ind mod fødegangen. Da vi kom ind på fødegangen og jeg kom over på fødelejet blev Liam igen lagt på mit bryst. Da han har ligget der noget tid begynder han helt automatisk selv at søge. I min iver får jeg faktisk hjulpet ham ganske lidt, og det viser sig måske (måske…?) at være en fejl fra min side af. Nogle mener, at hvis baby helt selv får lov at tage ved i starten, så får de rigtigt ved – og den måde de får ved den første gang, den koder de ind.

Desværre begyndte det allerede dagen efter at gøre ondt under amning og lidt at lægge ham til – på barselsgangen så det dog umiddelbart ud til, at han havde korrekt ved.

Jeg får dog i løbet af første dag hjemme ret hurtigt sår på brystvorterne, hvilket gør at det på ingen måde er rart at amme. (AV…) Jeg får fat i kyndig vejledning af en jordemoder/ammevejleder, tjekker selv diverse videoer på facebook med “deep latch” teknik med mere og det bliver langsomt bedre. I løbet af den første halvanden uge, hvor jeg har arbejdet med forskellige ammestillinger (crossover, laid back, side liggende, football hold m.m.) for at skåne brystvorterne så meget som muligt, så er sårerne langsomt begyndt at hele. Sår der hele tiden fugtes og/eller rives op heler sjovt nok ikke specielt hurtigt 😉 En aften begynder jeg så at småfryse og synes jeg er ret træt – tænker at jeg fryser fordi jeg er træt, og at jeg er træt fordi…nåååh ja – natlige amninger, nyfødt baby osv. I løbet af natten skiftevis sveder jeg helt vildt, faktisk så meget at både dyne og lagen er helt gennemblødt, og dernæst fryser jeg. Vupti – 40 i feber til mor her. Ikke en videre behagelig affære, og heldigvis havde Henrik stadig barsel, så han kunne stå for alt andet end selve amningen.

amning4

amning5

Fra SST

Afsted til lægen til åben konsultation om morgenen – og vær så god, en omgang brystbetændelse til mor, hvilket medfører antibiotika og panodil de næste 10 dage. Yai…..eller noget.
Det er så, så smart at antibiotika/penicillin slår nogle af de naturlige bakterier i kroppen ihjel, hvilket giver bedre grobund for….tadaaaaa….svamp! Så efter en uge på antibiotika, så måtte jeg omkring lægen igen, fordi jeg nu også havde svamp. Svampen gør så, at sår og rifter heler langsommere, og sår og rifter giver større risiko for brystbetændelse, da de der er åbent ind til vævet og dermed større infektionsrisiko… Den onde cirkel kan hermed gå i gang!

Her 5,5 uge efter fødslen er jeg igang med anden behandling for svamp, alle sår er helet – YAI!, der er ingen brystbetændelse at spore (bliv væk!!!), og amningen kører vist som den skal.

amning3

Fra SST

amning6

Fra SST

Jeg friammer, da det som oftest er det der anbefales nu, og jeg synes helt ærligt også det er det, der virker mest logisk. Nogle af grundene til, at friamning var et naturligt valg for mig var, at:

  • Hyppig amning hjælper barnet til at udvikle mavesækkens størrelse skånsomt.
  • Barnet kommer hurtigere i trivsel, og risikoen for gulsot falder.
  • Barnet skal fordoble sin vægt indenfor 5-6 måneder og har brug for meget energi.
  • Hyppig amning sikrer, at der altid er nok mælk til barnet (2).
  • Barnet oplever at få brystet som trøst, smertelindring og som kontakt.
    (www.ammenet.dk)

Der er gået utroligt mange timer med amning allerede, og jeg tænker, at det langsomt bliver til mindre og mindre tid hen ad vejen. Måske har jeg også brugt utroligt meget tid på det, fordi jeg netop friammer (gør de fleste ikke det efterhånden egenligt?), men som jeg ser det, så handler amning for det spæde barn bare om SÅ meget mere end mad. “Udover ernæring er amning også tryghed for barnet. Barnet har ligget i sin mors mave i 9 måneder, og nærheden med moderen gør overgangen til selvstændighed mere skånsom. Nærheden i amning er også varme for barnet, tryghed og kærlighed. Amning har vist sig at mindske stress og smerter hos barnet.” (www.ammenet.dk). Med det i mente – så er de mange timer – nat og dag – med amning givet utroligt godt ud efter min mening 🙂

Jeg har snart læst nettet tyndt omkring alt om amning, og synes der er rigtig meget god information at hente. Når det er sagt, så vil jeg bare sige – det skal IKKE gøre ondt. Ømhed er okay – smerter er IKKE okay! Er du i tvivl så spørg efter hjælp, der findes masser af dygtige ammevejledere rundt omkring i landet, som gerne vil hjælpe dig. På facebook kan anbefales La Leche League og Ammenet, hvor der gives god vejledning.

Indlægget skal ikke forståes sådan, at jeg synes amning er det eneste rigtige. Fuldamning var/er det jeg har lyst til, og heldigvis fungerer det.

#freethenipple #breastfeedinpublic 😉

Jordemoder Pernille Bille har tidligere skrevet et indlæg her på bloggen omkring amning – du kan læse det her.

skaermbillede-2016-10-21-kl-18-05-54

For mere information og hjælp omkring amning tag et kig på (nedenstående er også brugt som kilder til indlægget):

www.ammenet.dk

www.kellymom.com

http://www.lalecheleague.org

Udgivet i Amning, Baby, Barsel, Graviditet, Sundhed | Skriv en kommentar

Vinderen af pilates give away er…

skaermbillede-2016-10-07-kl-13-15-37

Give away sponsoreret af www.denintelligentekrop.dk

Så blev det fredag og tid til give away på pilates dvd’en med grønne bolde. Jeg har på nettet fundet random.org, hvor man kan få computeren til at generere et tilfældigt nummer. Det blev nr 7 – og dermed den person, som har skrevet kommentar nr. 7 på indlægget.

giveaway giveaway2

Så kæmpe stort tillykke til Pernille – både med graviditeten og dvd’en. Hvis du sender mig en mail på kontakt@rikkebundgaard.dk med din adresse, så sender jeg en pakke afsted til dig 🙂

Tak til Den Intelligente Krop

denintelligentekrop

Følg med på bloggen, hvor der i næste uge vil være endnu en give away – dog af en lidt anden karakter 😉

Udgivet i Bækkenbund, Fysioterapi, Graviditet, Sundhed, Træning, Vind | Skriv en kommentar

Hvordan går det så med “mor-kroppen”

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Jeg er faktisk RET så imponeret over kroppen. Det er også en af grundene til at jeg har valgt uddannelser som jeg har – mange af dem omhandler jo i et eller andet omfang kroppen. Denne gang udspringer min fascination sig af, hvor imponerende kroppen er ift. graviditet og post graviditet. Jeg lagde for nogle uger siden dette billede op på instagram:

img_4248

Her godt og vel 5 uger efter fødslen ser kroppen sådan her ud:

image1-1

Jeg endte med at tage et sted mellem 25-30 kg på – indtil nu er der forsvundet 14-15 kg, og det er fortsat med plads til chokolade og lidt slik i ugens løb. Jeg får dog dagligt mine min. 600g grønt i en eller anden form – nogle dage blot iform af agurk og æble, men det hele tæller.

Derudover er der fortsat en del timer i siddende, men efterhånden lykkes det at få gået mellem 5.000-7.000 skridt dagligt. Skridtene bliver ikke udelukkende taget via gåture, men jeg forsøger faktisk dagligt at sætte musik på og danse lidt rundt i stuen med Liam. Både han og jeg nyder det, og sådan kommer der nemt 1-2.000 skridt på kontoen 🙂 Så på den front går det da fremad.

fullsizerender img_4412 img_4551 img_4563

Der begynder efterhånden at være energi og overskud til igen at få lidt mere bevægelse i kroppen, og forhåbenligt også snart at starte op med lidt styrketræning med vægte igen. Derudover bliver målet for de daglige skridt snart sat op, og så er der bestilt tid til 8 ugers undersøgelsen hos lægen, hvor understellet skal tjekkes 😉

Jeg sigter på ingen måde efter six-pack eller lignende – jeg sigter derimod efter en stærk og glad krop, som kan leve det liv, som jeg ønsker at leve fuldt ud 🙂 På den måde kan jeg forhåbenligt holde til at danse og være fjollet med mit barn (og på sigt måske børn) MANGE mange år endnu – for det bliver man da aldrig nogensinde for gammel til <3

Udgivet i Baby, Barsel, Fødsel, Graviditet, Kost, Skader og rehabilitering, Sundhed, Træning, Vægt | Skriv en kommentar

Min vej ud af overspisning – en gæsteblogger

Jeg har tidligere her på bloggen beskæftiget mig med spiseforstyrrelser, og kommer i nogen grad til det igen. Kathrin, som jeg følger på både hendes blog og hendes instagram (@kathain), har tidligere skrevet et indlæg til bloggen. Det er helt tilbage i 2014, hvor Kathrin deler nogle af sine tanker omkring en hverdag med overspisning. Du kan læse indlægget her. Kathrin har i den mellemliggende periode arbejdet utroligt meget med sig selv, og derfor har jeg spurgt hende, om hun kunne have lyst til at dele lidt med Jer igen.

Så tag godt imod Kathrin:

__________

Min vej ud af overspisning:

Jeg har tidligere været så heldig at fortælle om min spiseforstyrrelse her på Rikke’s blog og siden dengang er der sket rigtig meget. Uden at tricke tingene for meget vil jeg påstå, at jeg er sluppet 95% af med den spiseforstyrrelse, der i mange år dominerede mit liv.

Da jeg i sin tid fik set tingene i øjnene og endelig fik noget hjælp mod min overspisning begyndte der at ske en fremgang. Selvom det i starten blev værre så hjalp den behandling jeg fik mig rigtig meget til at finde ud af hvilke ting, der trickede mig. Ved at finde disse trickere er det nemmere at afværge de spiseanfald, som jeg ellers ville ty til, når følelserne overvældede mig.

Det er meget sjældent jeg har lyst til at spise med følelserne mere, da jeg har fået bearbejdet meget af det som lå til grund for, at jeg spiste med følelserne. Selvom det har været sindssygt hårdt til tider, så har det, at jeg måtte mærke mine følelser i stedet for at spise dem væk, hjulpet mig til, at jeg ikke forbinder fx. tristhed med mad i samme grad mere. Nogle gange har jeg da lyst til at spise en is, hvis jeg er ked af det, og i disse situationer minder jeg mig selv om, hvor langt jeg faktisk er nået.

Det er ikke nogen nem kamp at vinde over overspisningen og jeg tager stadig mine forholdsregler, da der er nogle ting som ligger dybt i mit adfærdsmøsnter efter mange års madmisbrug. Jeg har derfor taget mig nogle forholdsregler, som hjælper mig på daglig basis.

– Jeg sørger for at spise regelmæssigt, så jeg ikke bliver vildt sulten ud på eftermiddagen og derfor får lyst til at købe en masse usundt, som jeg går amok i.

– Ingen fødevarer er forbudte i mit liv. Nogle bliver selvfølgelig spist oftere end andre, men ved ikke at bandlyse en bestemt type af mad får jeg ikke den samme trang til de evt. forbudte madvarer.

– Jeg har ikke nogle trigger foods (mad som tricker mig til at overspise) tilgængeligt i hjemmet med mindre, at det er planlagt på forhånd, at det skal nydes. Her kan der fx. være tale om bland selv slik, som jeg skal nyde lørdag aften. Så er det kun tilgængeligt lørdag, hvor det er købt og resten af ugen findes det ikke i lejligheden.

– I stedet for at gå amok i tingene, når jeg er ude, så tillader jeg mig selv at smage lidt på de ting jeg gerne vil. Ved at gøre sådan får jeg stadig den tilfredshed som jeg opnår ved at spise de forskellige ting, men uden at overspise af det hele og ende med mavekramper.

Ved at tage disse få forholdsregler er jeg kommet rigtig langt, som allerede skrevet tidligere i indlægget og jeg har siden sidst jeg gæstede bloggen opnået et stort vægttab. Da jeg var helt nede, hvor overspisningen styrede en stor del af mit liv fik jeg spist mig rigtig mange kilo på kroppen. Mange af disse har jeg nu formået at tabe igen og dette ved hjælp af behandling og de forskellige tricks jeg har tillært mig. Der mangler stadig nogle kilo før jeg er, hvor jeg gerne vil være, men jeg er nået så langt allerede, når jeg ser tilbage og nu lever jeg en hverdag, hvor overspisningen ikke længere dominerer mit livkathrin2 katrhin1__________

Sødeste Kathrin – tusind tak fordi du vil dele, og fordi jeg må dele med alle dem, som læser med på bloggen! 🙂

Udgivet i Kost, Livet, Mad, Sundhed, Vægt | Skriv en kommentar

Give away – pilates for gravide

En af de måder jeg selv trænede under min graviditet var med pilates. Trods bækkengener var der masser af pilates øvelser jeg kunne lave (udover den styrke træning jeg lavede), og især nogle øvelser som styrkede nogle af de muskler og led som havde brug for at blive styrket. Jeg er selv uddannet pilatesinstruktør og jeg har brugt inspiration og øvelser herfra til mange forløb med klienter i den ene eller den anden form.

Ofte sammenligner mange pilates med yoga, og jeg bliver ofte spurgt, hvad forskellen reelt er. Pilates er udviklet op gennem 1900 taller, hvor yogaen er meget meget ældre. Pilates er udviklet med meget stor inspiration fra yoga – der er simpelthen stjålet øvelser derfra, som så er lavet en lille smule om. Pilates har også sine egne øvelser, og i dag er Pilates rigtig mange forskellige ting. Pilates udvikler sig, men det handler om at styrke og strække kroppen imod en bedre kropsholdning og funktion, og så har det fokus på åndedrættet i en eller anden form.

Jeg lavede en del øvelser, som havde fokus på kontakt/opspænd af bækkenbunden samtidig med, at jeg havde fokus på vejrtrækning og core-muskulaturen. Her var jeg især opmærksom på ikke at provokere min rectus diastase. Jeg ser nogle bruge masser af gode pilates øvelser, men hvor de fortsat provokerer deres rectus diastase…og så er det altså – pilates eller ej – IKKE særligt hensigtsmæssigt.
Desuden havde jeg stort fokus på at få bevæget/strukket kroppen godt igennem. Her havde jeg stor glæde af at arbejde med øvelser for ryg/bryst, lænd/bækken og hofter regionen. Det var befriende og hjalp på nogle af de smerter/ømhed jeg havde, at få strukket/bevæget kroppen igennem på denne måde.
For mig egen motivations skyld tilmeldte jeg mig tilmed en pilates workshop for gravide, der forløb over 7-8 gange, hvor der tilmed var en jordemoder tilknyttet som underviste ift. selve graviditeten, fødslen og forløbet efterfølgende. Det var også godt givet ud 🙂

Du finder masser af gode indlæg/artikler omkring pilates træning hos Den intelligente Krop – klik her.

Den Intelligente Krop har været så søde, at sponsorere en giveaway, hvor du har mulighed for at vinde en dvd med “Pilates for Gravide”, som indeholder:

  • Træningsprogram for gravide
  • Dit åndedræt
  • Din kropsholding
  • Et 12 siders hæfte ed praktiske information og alternative stillinger
  • Guide til massage med grønne mini bolde (Det har jeg selv afprøvet under graviditeten – og det var SKØNT!)Det hele til en samlet værdi af 378 kr.
    Gave er sponsoreret af www.denintelligentekrop.dk

skaermbillede-2016-10-07-kl-13-15-37

Alt du skal gøre for at deltage i denne skønne Give Away – er at fortælle mig i en kommentar herunder, hvornår du har termin 🙂

Vinderen findes fredag d. 14. oktober kl. 12.00.

Held og lykke 🙂

Udgivet i Fysioterapi, Graviditet, Rectus diastase, Skader og rehabilitering, Sundhed, Træning, Vind | Tagget | 11 kommentarer

Drypper du lidt, når du hopper og løber?!

“Drypper du lidt, når du hopper og løber”….nej selvfølgelig gør du da ikke det. Eller gør du….?
Noget af det der faktisk fyldte meget for mig, ved det aller første toiletbesøg efter fødslen var om jeg reelt kunne knibe strålen over. Måske er det noget underligt noget at fokusere på – men det var vitterligt det første jeg tænkte på, da jeg skulle tisse. Så jeg gik forsigtigt ud på toilettet, hev de store net-underbukser og den flotte store ble, som man har indeni dem ned (er der ingen der har fortalt dig det?! Du får udleveret nogle grimme, men VILDT behagelige netunderbukser, og en kæmpe ble til at tage den blødning, der er efter fødslen). Satte mig forsigtigt ned på toilettet, og havde egenligt ikke rigtigt nogen fornemmelse af mit underliv – mærkeligt nok eftersom jeg timer forinden havde presset en 4050 g stor baby ud. Måske ikke så meget at sige til, at det hele føltes lidt….som en stor pære-vælling 😉 Jeg tissede, forsøgte at knibe…….og strålen blev kappet over 😀 Det var i sig selv en kæmpe sejr – og på en eller anden måde ret vigtigt for mig. Så nemt er det bare ikke for alle!

Er du kvinde og har du født, så er der faktisk stor sandsynlighed for, at du i et eller andet omfang har problemer med din bækkenbund. Desværre er det så stort et tabu, at mange ikke nævner det for nogen. Hverken for familie, veninder….eller egen læge. Nogen tror tilmed at det er helt normalt. “Altså jeg har jo født, så jeg kan jo ikke forvente at være helt tæt mere…”…eller kan du?! Det passer simpelthen ikke – og jeg er led og ked af, at det skal være et tabu. Alle kvinder der har været/er gravide og har født har haft et kæmpe pres på deres bækkenbund. Nogle er måske tilmed gået i stykker under fødslen, og så kan det kræve en ekstra indsats. Derfor har jeg budt en fysioterapeut med speciale i gynækologi velkommen på bloggen 🙂 Jeg vil nemlig ikke være med til, at dette skal være et tabu længere. Bækkenbunden er en HELT naturlig del af din krop, den bliver presset under graviditet og fødsel, og den kan trænes op igen med den rigtige teknik og den rigtige hjælp og vejledning.

Du finder masser af god inspiration hos Den intelligente Krop – både i form af træningsvejledning, dvd’er og dernæst i form af artikler på deres hjemmeside. Tag et kig her.

denintelligentekrop

Jeg overlader nu ordet til Helene – tag godt imod hende 🙂

____________________

Hej med jer alle sammen, og TAK til Rikke, fordi jeg må være lidt med i din herlige blog!

Til jer som ikke kender mig, så hedder jeg Helene og jeg er uddannet fysioterapeut og specialiseret indenfor gynækologisk fysioterapi.

“Og hvad betyder det så? Hvorfor fortæller du os det? Hvem skal bruge det?” tænker i nok….. Jo det skal jeg fortælle jer!

Jeg kan bruges til mange ting 🙂

Jeg er også ”almindelig” fysioterapeut og behandler også ”almindelige” skader!
Derudover arbejder jeg bl.a. med gravide både før og efter fødsel. Dette ser jeg som et af de steder, hvor jeg selv føler, at jeg gør den allerstørste forskel for patienten.
Jeg arbejder med KVALITET frem for kvantitet. Du skal leve med din krop resten af livet, og derfor er det DIN krop du investerer i, når du vælger at genoptræne din krop og bækkenbund med kvalitet efter en fødsel.

Kender i det at hoppe på trampolin og ikke kunne styre om man tisser en lille smule i bukserne? Det samme kunne ske ved løb, sjipning, box jumps eller squat? Eller måske bare når man rejser sig fra stolen?

Frygt ej, du er IKKE alene!

Uanset om du er ung eller gammel, har født eller ej, så er du virkelig ikke alene!! Et stort antal kvinder har i større eller mindre grad problemer med urininkontinens, især ved fysisk aktivitet. Et generelt problem med bækkenbunden hos nogle kvinder er det berømte ”knib”! Ja det kan godt være du kniber og føler du har styr på det, men hvis du ikke kniber korrekt, så kan du knibe helt til langbordistand og retur igen, og uden det vil have nogen effekt!

Især kvinder efter graviditet og fødsel kan have svært ved at finde deres bækkenbund og det korrekte knib igen, og med utrolig god grund! Bækkenbunden har været udsat for en hel del efter en fødsel eller et kejsersnit!! Generelt under graviditet sker der et uvant tryk på bækkenbunden, som stresser bl.a. blæren og generelt kan ændre selve følelsen omkring området, og det kan gøre det rigtig svært at knibe korrekt, selvom man måske ikke har haft de problemet før.

For nogle kvinder er det ikke altid selve “knibet”, der er problemet, men mere kvaliteten af dit knib. Er det stærkt nok? Er dit knib’s udholdenhed godt nok, så du fx er god til at holde dig, når du pludselig skal tisse, og rent faktisk kan nå helt ud på toilettet uden at slippe en dråbe?
Er dit knib HURTIGT nok? Refleksknib og hastigheden på dit knib er utrolig vigtigt, og det er især disse der spiller ind, når du fx hoster, skal hoppe på trampolin, sjippe eller løbe.
Sidst men ikke mindst, så kan selve bækkenbunden også være opspændt, simpelthen overopspændt. Forestil dig, at når du skal tisse og gerne vil holde dig, så skal du klemme om urinrøret, hvilket sker ved hjælp af dine bækkenbundsmuskler. Hvis du så er overspændt, så er dine muskler allerede spændte, og derfor kan du ikke spænde dem endnu mere for at klemme om urinrøret og holde på vandet. Du kan sammenligne det med andre muskler på kroppen, fx overarmens biceps. Hvis du spænder den, venter 15 sek. Og så skal spænde den yderligere. Du vil for det første ikke have særlig meget mere at spænde med, og du vil for det andet ikke kunne holde det ekstra spænd i særlig lang tid. Det vil sige, at hvis bækkenbunden allerede er opspændt, så kan den ikke spænde mere op, og derved vil man kunne opleve inkontinens.
At bækkenbunden er spændt vil kunne give falsk-positive fornemmelser ift. at fx udholdenheden, styrken og reaktionshastigheden jo automatisk vil blive dårlige, men de er ikke synderen her, det er de spændte muskler. Derfor skal en opspændt bækkenbund aldrig ”trænes” med knib, men derimod afspændes.

Du kan måske tænke ”det går nok over af sig selv?” eller ”hold da op, det har jeg aldrig tænkt over på den måde!”. Først, måske går det over af sig selv, men det er ikke sikkert og hvorfor vente på det, når du kan gøre noget ved det!? Du kan selv tage ansvar for din krop og du skal reagere på dine symptomer, og dermed gøre noget ved det! Ingen kvinder skal acceptere at gå med bind hver dag eller til træning. Ingen kvinder skal være inkontinente, heller ikke flere måneder efter en fødsel.

Der er mulighed for at få et liv uden inkontinens, hvis du selv er villig til at arbejde for det.

Min del og det som jeg kan hjælpe dig med er en specifik og specialiseret (genop)træningen af bækkenbunden, hvor vi sammen (1 og 1) finder ud af, hvor din problematik ligger. Det kan jo skyldes mange ting og derfor undersøger vi, om det kan skyldes fx knibet i bækkenbunden ikke er korrekt, om det er udholdenheden, styrken, hastigheden eller spændtheden, der driller dig.

Når vi ved, hvor problematikken ligger, så kan vi lave et specifikt træningsprogram til dig, så du bliver stærkere og bedre, der hvor du har behov for det.

En gentagelse, men en vigtig gentagelse af mig selv:

Du skal ikke leve med inkontinens!

Du kan arbejde dig ud af inkontinens og de problematikker, som kan komme under og efter graviditet.

Sidst men ikke mindst, lad os hjælpe hinanden med at frigøre dette emne fra listen over tabuer!! Det er hverken farligt eller hører til sjældenhederne.

Du har mulighed for at booke en tid/et forløb ved mig individuelt, også hvis du gerne bare vil have en snak. Desuden er der mulighed for holdtræninger, samt mulighed for at lave et lukket hold, hvis I fx er en mødregruppe. Alle har uanset forløb individuelle sessioner med mig med start- og slutundersøgelse.

Har du lyst til at forebygge din bækkenbund og dermed have de bedste forudsætninger før, under og efter din fødsel, så hjælper jeg også med det!

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, fx om jeg kan hjælpe dig, så skriv eller ring endelig til mig. Er der interesse for det, så er der også mulighed for, at jeg kan komme ud og fortælle om inkontinens og/eller genoptræning efter fødsel, fx i din mødregruppe.

Husk….. Hvis du vil kunne hoppe på trampolin med dine børn, eller bare kunne løbe uden bind, så behøver du ikke vente til det (måske) går over af sig selv, du kan selv gøre noget ved det og du er ikke alene om problemet! Invester i din krop og dit liv, det er din livskvalitet.

De bedste hilsner Helene

helene1 helene2

Tlf: 22773395
Mail: helenebachkjaer@gmail.com

Udgivet i Bækkenbund, Bækkengener, Fødsel, Fysioterapi, Graviditet, Skader og rehabilitering, Smerter, Sundhed, Træning | Skriv en kommentar

Det bliver til nogle nemme måltider

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hverdagen er blevet en helt anden efter Liam er kommet til. Mange ting er jo selvfølgelig helt anderledes end de var før, og eftersom det er vores første barn, så er der også mange ting, som absolut er helt nye – og som vi lige skal finde vores egen rutine i. Det er fra helt små ting til de lidt større. En af de lidt mindre ting er fx det der med, at sørge for faktisk at få spist i løbet af dagen. Liam er i dag 4 uger gammel (og hvor kliché agtigt det end lyder – shit hvor går tiden stærkt!), og han har stadig mange dage, hvor han kun sover, når han ligger på mig, hænger fast i en babs (drengen vil ikke rigtigt tage en sut…) eller bare er utidig. De dage kan jeg tage mig selv i ikke at få så meget at spise, simpelthen fordi jeg glemmer det i løbet af dagen. Altså jeg bliver selvfølgelig sulten, men så passer det ikke lige, og så er der pludselig gået 4 timer….eller kl er 15 og jeg har stadig ikke fået andet end masser af vand. (Det er jeg heldigvis god til at huske – altså at få drukket nok).

De fleste dage, så forsøger jeg dog at få sørget for at få et eller andet at spise – gerne en nem løsning, som kan spises med en hånd mens jeg ammer, eller noget der hurtigt kan laves og “kastes” indenbords, så jeg er sikker på at få spist noget ordenligt inden Liam vågner igen….og ofte vågner han ret hurtigt, når ikke han ligger på mig. Det bliver sikkert bedre som tiden går 😉

Inden selve fødslen havde jeg god tid til at lave mad til fryseren. Jeg bagte forskellige boller, lavede mad der kunne tages op til aften med mere. Det er jeg faktisk glad for jeg gjorde nu, for det betyder, at der de fleste dage er et eller andet nemt.

Noget af det der ryger indenbords til morgenmad og frokost disse dage er fx rugbrød med ost og grønt, en bolle med ost (nogle gange uden noget) og et æble, gnave grønt, en håndfuld mandler – hvis Liam sover og det passer med, at jeg kan nå at spise noget, som der skal bruges ske, kniv og/eller gaffel til, så kunne det fx være pasta fra aftenen før med ærter og revet ost, skyr med topping eller måske bare generelt rester fra aftensmaden. Nogle gange er det dog kun halvdelen jeg når at få spist, fordi Liam vågner og er utilfreds, sulten eller skal have en ren ble 😉

img_4378 img_4420 img_4439 img_4442

fullsizerender_1 fullsizerender_2 fullsizerender img_4225

Henrik er altid hjemme til aften, så der er det hele lidt nemmere. Han er sød til at handle ind på vej hjem, og så får vi i fællesskab lavet et eller andet, så aftensmaden bliver god og nærende. Jeg er glad for at vi er to – og tager hatten af for alene mødre rundt omkring i verden 🙂

Masser af god-mad-kærlighed ud til jer alle 😉

Udgivet i Amning, Barsel, Kost | Skriv en kommentar

At få gang i kroppen igen

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg den sidste del af graviditeten var væsentligt mere inaktiv end jeg normalt er. Jeg går på en normal dag omkring 8.000-12.000 skridt uden at tænke over det, og med en eller anden given aktivitet blev det tit til mere. I sidste del af graviditeten skulle jeg nærmest kæmpe lidt for at få skridttælleren op på 3.000 skridt!!! Det betød også, at jeg faktisk til sidst tog skridttælleren af, fordi det simpelthen blev for deprimerende at kigge på, og uanset hvad, så var det vigtigere at lytte til kroppen. Udover det så blev træningerne også væsentligt skåret ned, og væsentligt mindre krævende.

Det betyder også, at det nu handler om at komme stille og roligt igang igen. Jeg har igen fået gang i aktivitetstrackeren, som fortæller mig, hvor mange skridt jeg går dagligt – og målet til at starte med er 5.000 skridt (gerne mere). De sidste 3 uger er AL energi gået på at NYDE Liam og prøve at få amningen op at køre (som ikke har været uden problemer – brystbetændelse, sår og revner samt svamp…men mere om det i et andet indlæg). Det skal ikke være nogen hemmelighed, at når man ammer gennemsnitligt hver 2.-3. time hele døgnet i alt mellem 10 min – 60 min pr. gang, så går der en del timer siddende på den flade i sofaen eller sengen. Det betyder også, at der ikke er super mange timer til at lave alt muligt andet. Derudover har Liam indtil nu nærmest kun ville hænge på mor både, når han er vågen, sover og selvfølgelig, når han spiser 😉 Barnevognen er stadig ikke et udpræget hit, men vi arbejder på sagen.

I dag er Henriks sidste dag på barsel – og det har været super hyggeligt, at have ham hjemme og have god tid alle 3 i hele 3 uger. Nu skal jeg til at finde ud af hverdagen bare mig, bebs og hunde (og det skal også nok blive helt fint). Da vejret viste sig fra sin flotte side blev vi enige om at tage en tur i zoo med hunde og barnevogn. Det betød også at der helt automatisk kom 4200 skridt ind på kontoen, og Liam tog det i stiv arm. Han blev ammet inden vi tog afsted, og startede med at ligge og kigge i barnevognen, hvorefter han faldte i søvn. Inden vi kørte hjem af blev han ammet, og så trillede vi lige så stille hjem igen.

img_4409

img_4410

img_4412

Med alt det her vil jeg bare sige – at jeg kan fornemme, at utroligt mange har SÅ travlt med at komme igang med at træne, og ikke mindst at få smidt de graviditetskilo, som de har taget på. Jo før de er væk jo bedre. Nuvel – selvfølgelig kunne det var være rart, hvis de kilo bare forduftede hurtigst muligt, men altså kroppen har brugt 9 måneder på at lave en lille baby, hvordan kan du forvente at den 3 dage efter er tilbage til sin “normale” tilstand. Desuden tænker jeg også, hvordan kan du forvente at få din “gamle” krop igen. Tænk på, hvad den har gået igennem? Hvad den har skabt? Hvor stærk og sej den har været?! Du får aldrig din gamle krop igen, som jeg ser det kan du istedet bygge en ny, flot og stærk krop – en krop som har båret og født et barn, og som ovenikøbet kan udstråle overskud, styrke og livsglæde – hvis du giver den tid og lov til at komme sig, behandler den godt og ikke mindst lader være med at slå den ihjel med træning og kalorieunderskud hurtigere end du kan nå at stave til b-a-b-y.

Her starter jeg med gåture, balle-aktivering og bækkenbundstræning – hvor du skal starte afhænger helt af, hvor du var inden din graviditet, inden din fødsel og ikke mindst hvor du er lige nu.
Lad være med at få stress over at skulle nå alt muligt udover at nyde baby og lære at være i rollen som mor.
Forstå det ikke som om, jeg fraråder træning – jeg synes netop at du skal træne og spise masser af god mad (mad der er god for din krop og dit mål) , du skal bare vælge at starte på det rigtige niveau. Lige der hvor du er. Lige nu.
Vær god ved dig selv og din krop – og så skal det hele nok komme stille og roligt.

Udgivet i Amning, Baby, Graviditet, Sundhed, Træning, Vægt | Skriv en kommentar

Hvordan gik din hjemmefødsel…

Mandag d. 5/9 kom vores lille dreng til verden, og det er jo en helt ubeskrivelig oplevelse – både selve fødslen og det at blive forældre.
Jeg har selv haft rigtig stor glæde af at læse omkring andres fødsler, og derfor tænkte jeg, at jeg gerne ville dele min egen oplevelse. Jeg synes det som førstegangsfødende er super dejligt at kunne læse om, hvor forskellige fødsler kan være, og hvilke forskellige måder der er at tackle dem på.

So here it goes – og jeg har forsøgt at få så meget med som muligt, og ikke lagt fingre imellem med noget. Det her er min fødselsoplevelse ud fra egen opfattelse, Henriks beskrivelse og jordemoderens fortælling samt notater. Tak fordi du læser med 🙂

Jeg vågner om morgenen ved 6 tiden og mærker et par enkelte meget små veer, som max varer 15 sek. Henrik står op og jeg ligger og venter på om der kommer mere – det gør der imidlertid ikke, og Henrik kører afsted på job og jeg står op, og nyder en rolig morgen med en god portion morgenmad. Jeg tænker, at jeg hellere må få fyldt depoterne godt op i tilfælde af at det skulle ende med at blive til mere senere på dagen.

Da kl. bliver omkring 8 og der stadig ikke har været mere tænker jeg, at jeg lige så godt kan støvsuge, træne lidt med hundene i haven og få øvet laboro vejrtrækningen. Solen skinner fra en skyfri himmel og vejret er bare super flot – jeg tager mig selv i at tænke, at hvis det bliver en meget varm dag, så håber jeg, at fødslen har tænkt sig at vente til i morgen.

Kl. 11. snupper jeg en kort lur på sofaen efterfulgt af frokost. Der er fortsat ikke det vilde at mærke, jeg oplever lidt murren i underlivet, har haft lidt tegnblødning ved et toiletbesøg og en enkelt ve eller to, som niver lidt, men stadig kun varer omkring 15 sek.

Mellem kl 14-15 får jeg 4-5 veer, som er taget til i styrke og varighed. De kommer ca hvert 10. minut og varer omkring 30 sek. Jeg forsøger mig med laboro vejrtrækningen, men kan slet ikke få det til at fungere, og når at blive lidt irriteret over, at jeg jo har øvet det længe, men ikke kan bruge det i praksis. Jeg kan huske, at jeg er lidt i tvivl om, hvornår og om jeg skal ringe til Henrik, og skrev lidt med ham, hvorefter hans kollegaer mente det var bedst at han vendte snuden hjemad i tilfælde af, at det lige pludseligt gik hurtigt.

Kl. 15.40 ringer jordemoderen for at aftale en tid til kontrol, da jeg er i uge 41, og vi skal have snakket om evt. igangsættelse, hvis det ikke starter af sig selv. Jeg fortæller, at der har været sådan lidt opstart til noget i dag, men fortsat ingenting regelmæssigt, og at veerne er korte. Vi aftaler, at jeg ringer senere på aftenen/natten, hvis det bliver til mere og ellers ringer hun mig op næste dags morgen med henblik på kontrol samme dag.

img_4274

Kl. 18 taler jeg med min svigerinde som er jordemoder, og er den som stod på stand-by som fødselshjælper, hvis Henrik synes han skulle få brug for en hånd udover jordemoderen. Ellers havde vi jo valgt, at vi gerne bare vil være os selv. Her har jeg fortsat lidt veer, men jeg kan fortsat sagtens føre en samtale uden at være særligt forstyrret af selve veerne, og der er stadig længe imellem.

img_4273

Mellem kl. 18-20 bevæger jeg mig lidt rundt, sidder på pilatesbolden, går lidt og bevæger hofter/bækken igennem – alt imens veerne tager stille og roligt til i styrke og lidt i varighed. Veerne er nu begyndt at bide sådan, at jeg må koncentrere mig om vejrtrækningen mens de står på, og jeg finder det lindrende, at Henrik giver et solidt tryk på korsbenet imens veen står på. Henrik sætter lidt musik på fra en playliste jeg har lavet, under veerne hører jeg ikke musikken, men synes egenligt den er dejligt afslappende imellem veerne. Kl. 20 er der 2-4 min mellem veerne, som stadig kun varer 40-60 sek, jeg tænker, at de skal være mere regelmæssige og vare længere tid, for det er det vi har fået at vide, men vi bliver alligevel enige om, at give jordemoderen et kald. Hun skal trods alt lige omkring sygehuset og hente sin taske inden hun kan komme ud til os. Henrik ringer til hende og aftaler at hun kommer.
Jeg tager et varmt bad i bruseren og synes virkeligt det er rart. Nuvel veerne bider stadig, men det løbende vand gør alligevel, at det føles mildere. Imellemtiden har Henrik fyldt fødekarret og da jeg har været i bad kravler jeg heri og venter på jordemoderen.

img_4149

Jordemoderen kommer kl 21, og hilser på og finder stille og roligt på plads med sine ting. Derefter vil hun gerne tjekke, hvor langt i fødslen jeg er. Vi forsøger at tjekke mens jeg er i karret, men hun kan ikke komme til at mærke ordenligt og må have mig op på sofaen. Jeg kan huske at jeg får en ve, da jeg skal op af vandet og over på sofaen, som om at stillingsskiftene giver ekstra veer. Liggende på sofaen tjekker jordemoderen mig, og hun siger : “Du er 2 cm åben.” – jeg kan huske, at jeg siger til hende, “Ja jeg tænkte det nok – jeg havde sådan håbet, at du sagde 4 cm”. Jordemoderen foreslog, at jeg ventede med at gå i vandet igen indtil jeg var lidt længere i fødslen, da hun var nervøs for om det satte det hele lidt i stå. Hun foreslår derimod at jeg bliver liggende på sofaen. Jeg kan imidlertid ikke finde ro i at komme ned og ligge på sofaen, og må op og stå hver gang jeg får en ve. Her står jeg op, mens jeg støtter mine arme på Henriks ben. Jeg forsøger mellem hver ve, at lægge mig på sofaen, men kan fortsat ikke finde ro i det. Mine ben ryster helt vildt, og jeg kan huske den der fornemmelse af ikke at kunne kontrollere rystelserne. Lidt ligesom kulderystelser, men jeg havde det på ingen måde koldt. Henrik får fundet et par store puder, og endeligt kommer jeg ned at ligge på venstre side, med en god stor pude mellem knæene, og det føles egenligt okay. Jeg får et tyndt lagen over mig, og har en kold klud til panden. Hver gang jeg får en ve, holder jeg kluden for øjnene og Henrik i hånden – og NU fungerer laboro vejrtrækningen upåklageligt, og jeg synes den er guld værd! Det er som om laboro vejrtrækningen falder mig helt naturligt under hver ve, og de veer, hvor jeg ikke kan holde den, så går vejrtrækningen over i at puste ud i stedet, og det fungerer rigtig godt. Veerne gjorde stadig rigtig ondt, men det at have noget at fokusere på og arbejde med undervejs var for mig helt fantastisk. Derudover fokuserede jeg på at forsøge at slappe rigtig godt af under veerne, så vejrtrækning og slap af i mine fokuspunkter.

Efter 1 time – altså ca kl. 22, siger jordemoderen at hun lige vil tjekke, hvor langt vi er nået, hvis ikke der er sket så meget, så vil hun køre hjem igen og komme igen senere på natten. Det kan jo godt trække ud med førstegangsfødende. Hun tjekker – og vupti “5 cm åben” – og dermed i aktiv fødsel! Jeg kan huske, at jeg bliver utroligt glad – og selvom jordemoderen ikke har gjort noget af arbejdet, så havde jeg alligevel lyst til at sige, at hun var den bedste i verden :p
Den næste halve time går og veerne fortsætter – de er stadig ikke mere end 40-60 sek, og der er 1-2 minutter imellem. Veerne bider godt, og der er ikke så længe imellem dem. Jeg er bare i min egen verden, hver gang veerne kommer, og jeg husker, at jordemoderen spørger mig om “jeg kan være med til det”. Min første tanke er, at det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal svare til, for det er da på ingen måde behageligt, men der er jo ligesom ikke nogen anden udvej 😉 og desuden synes jeg egenligt at det går ret godt med vejrtrækningen undervejs.
Jeg skal egenligt tisse, men an slet ikke overskue at gå ud på toilettet. Jeg ligger stadig på venstre side, på enden af sofaen med en stor pude under hovedet, og en pude mellem knæene. Jordemoderen spørger mig om jeg vil have hjælp til at komme derud, og det kan jeg heller ikke lige overskue. Dernæst spørger hun mig: “Rikke – hvad er det værste der kan ske? Det er, at du tisser lige her – og hvad så?!. Du kan også tisse i sådan en kapsel til at kaste op i – det skulle ikke være første gang det er prøvet.” – og jeg havde faktisk overskud til at smile lidt af den kommentar 🙂 Faktisk havde jeg mellem veerne egenligt ganske fint med overskud eller sagt på en anden måde – i de korte pauser mellem veerne kunne jeg koncentrere mig om at føre korte samtaler og rent faktisk høre efter, hvad der blev sagt. Desuden blev jeg, meget mod egen forventning, slet ikke sur undervejs. Jeg har på intet tidspunkt skældt ud eller lignende – hvilket jeg ellers var ret overbevist om, at det ville komme til at ske, og jeg hade da også advaret Henrik flere gange på forhånd 😉

Kl. 22.30 spørger jordemoderen mig så om jeg kun skal tisse eller om jeg også har trang til at presse. Og mit svar lyder: “Det ved jeg faktisk ikke rigtigt…” – og hvor mærkeligt det end lyder, så kunne jeg ikke helt finde ud af, hvilken fornemmelse det egenligt var jeg havde. Veerne begyndte at ændre karakter, der var en lille trang til at presse, og en fornemmelse af at skulle tisse. Af samme årsag ville jordemoderen lige tjekke, hvor langt jeg var. Jeg trækker højre ben op mod brystet, og jordemoderen mærker på mig indvendigt – i det samme hun gør det, så går vandet i en stor skylle, og jeg kan mærke at det på en måde letter, og at smerten fra veerne aftager, og derimod bestemt ændrer karakter, og jeg får mere lyst til at presse.

I det vandet går, så siger jordemoderen: “Det er godt nok grønt – det måtte bare ikke ske. Så er vi nødt til at ringe efter en ambulance.”. Eftersom en hjemmefødsel kun gennemføres, når alt er normalt, så betyder grønt fostervand, at vi måtte på sygehuset. Når fostervandet er grønt, så skal der laves målinger på barnet, og dermed betyder det, at man skal overflyttes til sygehuset.
Jordemoderen får ringet til fødegangen og kaldt en ambulance, og i det samme kommer en kollega til jordemoderen ind ad døren. Mine presseveer har imidlertid ikke tænkt sig at vente på ambulancen, og de første 2-3 presseveer kommer inden ambulancen dukker op. Jeg husker, at det er en lettelse, at udvidelsesfasen er ovre, og at det er nemmere at forholde sig til presseveerne, selvom kroppen lige skal finde ud af, hvordan der skal arbejdes med dem. I starten er det faktisk svært for mig at lade være med at have lidt lyd på under presseveerne. Henrik er forduftet, og er i fuld gang med, at finde de sidste småting til tasken (som jeg heldigvis har pakket just in case), fx et par bukser til mig, mine briller, så jeg kan se noget, når en gang vi når frem og lignende. Derfor er det faktisk rigtig rart at der er to jordemødre tilstede, da den ene står oppe ved mit hoved og guider mig, og den anden hjælper mig under presseveerne med lige at holde “den sidste forreste kant” til side (og av for helvede by the way!).

22.45 kommer 2 mænd og en båre trillende ind i stuen, og får hjulpet mig over på båren med et par presseveer undervejs, hvor jeg ikke må presse med. JEg kommer over på båren og ligger fortsat i sideleje på venstre side. Jeg bliver bumlet ud i ambulancen som er parkeret lige ude foran huset – en tur som virkelig føles skrumlet med presseveer, selvom jeg er helt sikker på, at de to mænd virkeligt har gjort deres bedste for at transportere mig ganske forsigtigt 😉

Ude i ambulancen, kommer den ene falckredder og jordemoderen (som har været med hele aftenen) med omme bag i ambulancen, Henrik sætter sig i vores egen bil for at køre bagefter og den sidste jordemoder gør klar til at køre mod sygehuset i sin egen bil. De når kun lige at lukke dørerne til ambulancen før de åbner dem igen og kalder på Henrik. Hverken jeg eller baby har tid til at vente på, at vi når ind på sygehuset. Henrik når lige ind i ambulancen – og 2 presseveer, og først kommer babys hoved (og øh AV!!!), og dernæst resten af kroppen i den næste ve, hvilket jeg faktisk ikke synes gjorde ondt  og pludselig ligger jeg med den skønneste lille dreng i armene, som er smurt ind i fosterfedt og grønt fostervand. Det var helt fantastisk! Baby L blev født kl. 23.05 (altså 2t 5min efter jordemoderen ankom og vurderede mig til 2 cm åben), og Henrik kunne klippe navlestrengen. Dernæst sætter vi stille og roligt kursen mod sygehuset, Henrik i vores egen bil bagefter.

img_4160

Kl. 23.13 bliver moderkagen født ved en enkelt ve – det gjorde ikke ondt, og føltes bare som en blød klump der kommer ud (hvilket det jo principielt også er). Herefter skal jordemoderen trykke hårdt på maven, for at hjælpe livmoderen til at trække sig sammen – det er så til gengæld knap så behageligt. Jordmoderen trykker 2 gange, og lige pludselig bløder jeg en hel del. Jordemoderen er nødt til at holde godt ned på min mave for at forsøge at stoppe blødningen, og den stille og rolige kørsel mod sygehuset bliver lavet om til en kørsel 1 med blå blink. Jeg forestiller mig, at det må have været lidt ubehageligt for Henrik at køre bagved og se, at der pludseligt bliver sat blå blink på. Undervejs til sygehuset mister jeg ca. 1L blod – om det skyldes hormoner eller hvad ved jeg ikke, en jeg har det faktisk rigtig fint. Desuden fortæller jordemoderen mig, at jeg nok er gået en del i stykker “down there”, men at vi lige tager et nærmere kig, når først vi kommer på fødegangen og får blødningen stoppet.

På vej fra ambulancen til fødegangen, gør de søde Falckreddere deres bedste til at oplevelsen trods alt skal blive god. De snakker og har en god føling med tingene. Faktisk fortæller den ene, at når babyer fødes i ambulancen, så er der tradition for at de skal opkaldes efter falckredderne – og det er jo meget passende, når nu det er en dreng, og så kan jeg frit vælge om jeg vil kalde ham Benny eller Kenneth 😉 (Tusind tak til Benny og Kenneth fra Falck for at være med til at gøre min fødsel til en god oplevelse!)

Inde på fødegangen kommer jeg over på et fødelejet i rygliggende, får fødderne i bøjler, får sat drop op med væske og medicin, og bliver flere gange trykket hårdt på maven for at tjekke blødningen. Jeg fik tømt blæren med kateter for at være sikker på, at en fyldt blære ikke generede livmoderen ift. at trække sig sammen. Det blødte fortsat, og alt i alt vurderes det til, at jeg bløder ca 1,3 L alt i alt. Vi havde virkeligt håbet på, at vi kue komme hjem efter turen på fødegangen, når de havde fået sat en stopper for blødningen, men fordi jeg blødte over 1L, så betød det, at vi måtte en tur på barselsgangen til indlæggelse. ØV! Det betyder også, at de fraråder hjemmefødsel næste gang pga. kraftig blødning ved foregående fødsel. ØV!

Jeg havde fået en 2. grads bristning, så det viste sig heldigvis ikke at være så slemt, som det i første omgang så ud til. Når det er sagt, så mærkede jeg INTET til det undervejs. Som i INTET! Lige da jordemoderen sagde i ambulancen, at det så ud som om jeg var gået en del i stykker, så var jeg faktisk også pisse ligeglad. (Det havde jeg nok ikke været senere, hvis jeg havde fået mig en 3. eller 4. grads bristning, men lige der, der var jeg pisse ligeglad – og jeg havde som sagt intet mærket). Jeg blev bedøvet, og syet, hvilket jeg heller ikke mærkede, og så vaskede jordemoderen det værste blod væk, og vi fik lov at være os selv lidt imens de fik udfyldt de sidste papirer og skrevet i journalen. Efter et par timer blev baby L vejet til 4050 g og målt til 55 cm. og ca kl. 3.45 blev vi overflyttet til barselsgangen, hvor baby L og jeg skulle være indlagt som minimum indtil næste dag. På barselsgangen i Aalborg er det kun mor og barn, der er indlagt, så det betød også, at Henrik måtte køre hjem til rodet i huset og hundene. En lidt underlig fornemmelse, at skulle skilles der ganske få timer efter at man er blevet en lille familie. Vi forsøgte at få det bedste ud af det, og se det fra den lyse side, og Henrik kunne køre hjem og få ryddet en lille smule op og luftet hundene inden han kom igen, når besøgstiden startede kl. 8.00.

img_4279

Sådan endte min hjemmefødsel, på alle andre måder end forventet, uden smertestillende og som en kæmpe oplevelse – og helt ærligt, jeg ville ikke have gjort noget som helst anderledes. Jeg ville til enhver tid have valgt hjemmefødsel igen – og er ærligt lidt ked af det/skuffet over, at det ikke bliver en mulighed næste gang. Jeg var fuldstændig tryg hele vejen igennem. Jordemødre (Tak til både Judith og Arianne fra hjemmefødselsteamet i Aalborg) og falckreddere gjorde et fantastisk stykke arbejde undervejs. Henrik var en god støtte, og vi var et godt makkerpar under hele processen. Jeg synes det var en fantastisk oplevelse – både selve fødslen (selvom det gør ondt), og ikke mindst det at blive forældre.

Vi har brugt de sidste 3 uger på at nyde, nyde og nyde – samt at lære Liam at kende. Tak fordi du læste med så langt – jeg håber, at du kan bruge min fortælling til lige så meget, som jeg har kunnet bruge alle de fødselsberetninger jeg har læst.
img_4344<3

Udgivet i Barsel, Fødsel, Graviditet | 4 kommentarer