Det der amning…

Jeg har ingen erfaringer med amning – what so ever. Jeg har læst langt mere om selve graviditeten, fosterets udvikling og fødslen end jeg har om amning. Det ændrer dog ikke på, at det faktisk anbefales, at du forbereder dig lige så godt på amningen som til selve graviditeten og fødslen. Så da det hele ligesom var ved at være oppe over, og baby kunne poppe når som helst, så måtte jeg jo hellere forsøge at kigge lidt nærmere på det også, og hvad ville være mere belejligt end at spørge en jordemoder og min svigerinde med 2 børn til råds 🙂

Pernille har været så sød at skrive et indlæg til bloggen omkring amning – som du kan læse her:

Det der amning:

Inden jeg starter, kan det måske være relevant at vide lidt om, hvem jeg er. Mit navn er Pernille, jeg er uddannet jordemoder og er ansat på fødegangen på Aalborg Universitetshospital. Derudover er jeg mor til 2 – Sofia på snart 3 år og Magne på knap 11 måneder. Da jeg ventede Sofia var jeg lige knap færdig med min uddannelse som jordemoder. Jeg manglede sådan set kun at skrive min bacheloropgave, og følte derfor at jeg stort set allerede var færdig.

Den generelle holdning fra folk omkring mig var da også, at jeg om nogen måtte vide helt præcist hvad jeg gik ind til, nu hvor jeg snart skulle blive mor for 1. gang. Langt hen af vejen var jeg enig. Der var ikke meget i graviditeten der kom bag på mig, for jeg havde læst om alle tænkelige scenarier i et hav af bøger, og efterhånden støttet en stor portion kvinder igennem deres graviditeter og fødsler. Fødslen var heller ikke hverken ukendt eller skræmmende, for også her vidste jeg egentlig godt, hvordan jeg bedst muligt kunne forberede mig på, hvad der ventede forude. Dagen kom, Sofia blev født, og jeg vidste udemærket godt, at det bedste for hende nu ville være at komme til brystet.

Jeg var før blevet spurgt om det var mit ønske at amme, og min eneste tanke havde været: ”Selvfølgelig!”. Jeg havde ikke på noget tidspunkt overvejet at dette ikke var en mulighed, og havde vitterligt ikke forestillet mig at det skulle gå hen og blive et problem. Men det gjorde det.
Efter gentagne episoder med revner, sår, brystbetændelse, svampeinfektion, et klippet tungebånd, suttebrikker, og mange mange flere ting, flød bægeret over. Sofia var 5 uger gammel da jeg stoppede med at amme, og måske omkring 6 måneder gammel da jeg stoppede med at græde over det.
Derfor ved jeg, om nogen, at amning ikke altid er en dans på roser! Det er ikke altid noget der bare fungerer på trods af, at det jo i virkeligheden er noget af det mest naturlige, der findes her i verden. Alle mødre og børn er forskellige, og derfor vil der sommetider opstå situationer, hvor vi ganske simpelt har brug for hjælp. For mig var det et stort tab, at miste amningen, og jeg følte uden tvivl at jeg havde fejlet. Men mere om den tanke senere!

Først er det måske vigtigt at nævne, hvorfor amning for nogen er af stor betydning – og hvorfor det kan gøre ondt når det ikke lykkes. Modermælk er uden tvivl den sundeste ernæring for det nyfødte barn, og hvor meget man end forsøger på at få modermælkserstatning til at ligne, så er det endnu ikke lykkedes producenterne. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen at man ammer fuldt (dvs. barnet ernæres udelukkende af modermælk) til barnet er omkring 6 måneder, og herefter ammer delvist til barnet er 12 måneder eller ældre.

Amning har en lang række helbredsmæssige fordele for barnet, f.eks.:

  • Det nedsætter risikoen for infektionssygdomme
  • Det nedsætter risikoen for at udvikle allergi
  • Det nedsætter risikoen for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme
  • Det nedsætter risikoen for type 1-diabetes og muligvis nogle former for børnecancer
  • Det medfører en bedre synsfunktion i ammeperioden
  • Det medfører en lidt lavere tilvækst i første leveår, men muligvis en øget sluthøjde
  • Det medfører muligvis en bedre kognitiv udvikling
  • Det medfører muligvis en nedsat risiko for pludselig uventet spædbarnsdød (også kendt som vuggedød)
  • Det nedsætter muligvis risikoen for fedme i barndommen
  • Det er associeret med et lidt lavere blodtryk, en mere gunstig lipidprofil og en nedsat risiko for type 2-diabetes senere i livet

Derudover har amning også en række helbredsmæssige fordele for den ammende, såsom bl.a. at nedsætte risikoen for brystkræft (og muligvis også kræft i æggestokkene), og muligvis også nedsætte risikoen for type 2-diabetes. (Alt dette er taget fra sundhedsstyrelsens håndbog om amning, og har man lyst til at læse mere om de sundhedsmæssige fordele, kan bogen findes og læses af alle online.)

I de uger jeg ammede Sofia, var jeg i mig selv ét stort råb om hjælp. Jeg havde meget svært ved at forstå, hvorfor tingene ikke ville lykkes for mig. Hvorfor gjorde det så ondt? Hvorfor fik jeg brystbetændelse igen og igen? Hvorfor ville hun spise så ofte? Mættede min mælk mon bare ikke nok? Hvorfor fik jeg allerede på 2. dagen sår og revner? Jeg havde så uendeligt mange spørgsmål, men følte ikke jeg havde nogen at stille dem til!
Så når en nybagt mor føler hun fejler – på trods af, at hun i virkeligheden gør alt i hendes magt for at få det til at fungere – måske det så i virkeligheden er vores system der fejler?

Det danske sundhedssystem i dag, tilbyder – efter min mening – alt for lidt amme-hjælp til de nybagte mødre. Bevares, alle får tilknyttet en sundhedsplejerske som de kan ringe til, men det er bare ikke altid de står til rådighed på de tidspunkter, hvor man har mest brug for hjælp. For eksempel havde min sundhedsplejerske telefontid på hverdage fra kl 8-9, og ikke ellers. Desuden er det ikke alle sundhedsplejersker, der er uddannede ammerådgivere, og der vil være situationer, hvor deres viden kommer til kort. Flere studier tyder på, at kvinder med stor viden om amning ammer længere, og at kvinder der oplever amningen som sværere end forventet, ammer i kortere tid – så noget af det, der har kæmpe betydning for at få et ammeforløb op at køre, er VIDEN. Derfor håber jeg, at jeg kan hjælpe nogen af jer der læser med her, med at få aflivet nogle af de myter der florerer i samfundet omkring amning, så jeres viden omkring amning også kan blive endnu større 🙂

14031107_10153663773586123_97803921_n

  1. Barnet skal kun ammes hver 3.-4. time

Det er simpelthen ikke rigtigt – kort sagt. Det er et levn fra gammel tid, hvor ro, renlighed og regelmæssighed var hver mands mantra, og folk mente, at spædbørn hurtigt måtte tilpasse sig familiens rutiner. Børn er forskellige, og har derfor brug for at blive ammet på forskellige tidspunkter. De første mange måneder er der som regel ikke meget rytme i det. Nogle gange går der 3 timer imellem to amninger, andre gange går der måske 40 minutter. Man må prøve sig frem, lære sit barn at kende og gøre sit bedste 🙂

  1. Mit barn vil spise hele tiden, så jeg har ikke nok mælk!

Endnu en myte som det kunne være rigtig godt at få aflivet! Mange børn vil gerne ammes ofte i de første måneder, da det ganske enkelt er det der falder dem mest naturligt. Deres mavesæk er meget lille, og modermælk er ret let fordøjeligt, så det er ikke unormalt, at de kort tid efter et måltid kan være sultne igen. Derudover er det vigtigt at huske på, at amning ikke kun er et udtryk for sult. Babyer søger brystet når de er sultne, trætte, overstimulerede, i hyggehumør, osv. Derfor vil de sommetider søge brystet oftere end andre gange, hvis de fx er ved at tage et stort udviklingsspring. Det har ikke noget at gøre med, om man ikke har mælk nok. Hvis barnet tager på og vokser, så har man den mælk der skal til 🙂

  1. Mit barn tager ikke på, så der er ikke nok næring i min mælk.

Man kan faktisk ikke rigtigt tale om, at der er nogen kvinder der danner modermælk med for lidt næring i. Selvfølgelig ses det sommetider, at man har et barn der ikke tager på af amning, men så er det ofte af andre grunde. Hvis barnet ikke tager nok på, skyldes det i de fleste tilfælde, at man ammer for sjældent. Hvis barnet bruger sut, kan sutten sommetider komme til at erstatte et måltid, og man kan på den måde komme til at amme for lidt. I andre tilfælde kan det handle om, at man simpelthen har en overproduktion, og at barnet derfor får for meget af den tynde mælk og for lidt af den tykke mælk. Hvis man har et barn der ikke tager nok på, så er det en rigtig god idé at kontakte en ammerådgiver, og i fællesskab finde frem til årsagen, i stedet for med det samme at ty til sutteflasken – hvis man altså ønsker at amme 🙂

14009837_10153663773626123_542601737_n

  1. Jeg tilbød mit barn en sutteflaske, og han/hun spiste det hele! Så må han/hun jo være mere sulten.

Størstedelen af alle børn vil helt automatisk tage imod en sutteflaske, hvis de får den tilbudt. Det har ikke noget med sult at gøre, men er derimod ren refleks. Børn født til tiden bliver født med en ret veludviklet og effektiv sutterefleks, og hvis man putter en lillefinger ind i munden af dem vil de helt automatisk danne vakuum og sutte på den. Det samme sker med sutteflasken. Sutteflasken er derudover meget nem at få mælk ud af, så der skal ikke meget til før de har tømt den. Hvis man gerne vil amme kan det være en idé helt at undgå sutteflaske, eller i hvert fald bruge den med omtanke, da nogle børn fravælger brystet fremfor flasken – ganske enkelt fordi det ikke kræver den store indsats af få mælken ud af flasken 😉

  1. Hvis man får brystbetændelse, må man ikke amme mere.

Endnu engang – ikke sandt 😉 Hvis man får brystbetændelse, skyldes det at mælken har hobet sig op i brystet, er sevet ud i det omkringliggende væv fra mælkegangene og danner enten en inflammation eller en infektion i brystet (afhængigt af om det er med eller uden bakterier). Bottom line – der er simpelthen for meget mælk i brystet! Derfor er det faktisk den bedste kur at amme, og meget gerne i døgndrift! Jo mere man ammer, jo mere mælk kommer der ud, og jo hurtigere skulle man gerne komme sig over sin brystbetændelse. Bevares, det er mildest talt ikke rart, men det går over igen, og det er tilladt at tage lidt mildt smertestillende imens det står på. Det er ikke farligt for barnet at drikke mælken, selvom der er bakterier i og der faktisk sommetider også kommer pus med ud i mælken. I nogle tilfælde er det nødvendigt at behandle med antibiotika, og også her er det en god idé at fortsætte med at amme, alt det man overhovedet magter 🙂

  1. Min baby bruger mig som sut!

En sut er egentlig en forkortelse af ordet ”narresut”. Det har man kaldt den, fordi man i virkeligheden forsøger at narre barnet til at tro, at den sutter på brystet. Derfor kan man vel ikke rigtig sige at barnet bruger brystet som sut, men at barnet i virkeligheden bruger sutten som bryst 😉 Barnet bruger en anden sutteteknik når det sutter på sutten, end det gør når det sutter ved brystet. Man har tidligere troet, at barnet derfor ikke måtte få sut de første dage, da det kunne forvirre barnet og være medvirkende til at barnet ville sutte forkert på brystet. Dette er dog ikke tilfældet. Det er alligevel stadig en god idé at vente med at introducere sutten til amningen er veletableret, da (som det også står skrevet lidt længere oppe) man ellers kan komme til at springe amningen over et par gange, og det vil gå ud over barnets vægtøgning og mælkeproduktionen.

____

Det her var blot en lille del af alle de myter, der findes omkring amning, men jeg håber at denne nye viden trods alt for nogen kan gøre en forskel! Det gjorde det for mig. Efter mit mislykkede forsøg på at amme Sofia, tog jeg kampen op og gjorde alt, hvad jeg kunne for at forberede mig, inden jeg skulle føde for 2. gang. Jeg læste og læste og læste, og søgte hjælp hos en rigtig dygtig ammerådgiver – og selvom det bestemt heller ikke har været nemt denne gang (læs: har endnu engang være indlagt med brystbetændelse et par gange eller 3 😉 ), så lykkedes det at få amningen til at fungere. Jeg ammer stadig den dag i dag, og Magne bliver snart 11 måneder – og vi nyder det begge to!

Husk på, der findes så mange historier om lige præcis dette emne, da det ofte er noget der bliver fortalt af kvinderne fra generation til generation. Men det man troede var rigtig da min mormor eller sågar min egen mor blev mor for første gang, er ikke nødvendigvis rigtig i dag. Vi bliver hele tiden klogere og lærer hele tiden nye ting om kroppen og dens mange mysterier – og hvor er det bare fantastisk! Derfor kan det være en god idé at søge viden fra folk der ved noget om emnet, og passe på med at lytte for meget til alle husmoderrådene 😉

Lige til allersidst er det vigtigt for mig at pointere, at dette indlæg ikke skal forstås som et bank oveni hovedet af de mødre, der ikke har haft lyst til at amme, eller ikke har haft held med at få det til at fungere. Som jeg har nævnt tidligere, er vi alle sammen forskellige mennesker, og det er meget forskelligt, hvad der gør os lykkelige. Derfor er der ingen facitliste over, hvad der altid er det rigtige at gøre, og vi må alle mærke efter, hvad der føles rigtigt for lige præcis os selv og for vores familie. Amning er ikke for enhver pris, og det skulle helst være en hyggelig stund imellem mor og barn. I sidste ende er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi alle vil gøre, hvad vi mener er bedst for vores barn, og med kys, kram og kærlighed kommer man langt 🙂

pernille

/Pernille

Udgivet i Amning, Baby, Sundhed | Skriv en kommentar

Lækre gulerodsbrud

I går delte jeg opskriften på chokoladebrud. I samme omgang blev der lavet gulerodsbrud –  som sagt bruger jeg egenligt blot en grundopskrift, og bruger samme dej og fremgangsmåde til både gulerodsbrud, chokoladebrud og den kan også bruges med frugt som fx revne æbler og nødder.

Opskriften er stærkt inspireret af Amo’s opskrift i Den store Bagebog 3 på gulerodsbrud – og her får du opskriften til gulerodsbrud. De er super gode og luftige, både direkte fra ovnen, efter et par dage i posen og tilmed efter en tur i fryseren. Jeg er fan – og synes de gør sig godt som supplement til madpakken 🙂

Til ca 12 stk. skal du bruge:

  • 750-1000 g hvedemel
  • 3-4 dl havregryn
  • 50 g gær
  • 5,5 dl lunkent vand
  • 75 g sukker
  • 15 g salt
  • 1 dl olie
  • 2 æg
  • 150 g solsikkekerner
  • 4-6 revne gulerødder

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i lunkent vand
  2. Tilsæt havregryn, sukker, salt, og olie og rør sammen.
  3. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, og ælt det hele godt igennem til dejen er lind.
  4. Lad dejen hæve på bordet med et klæde over i ca. 1 time.
    Resten bliver lidt noget gratværk – men det er rigtigt nok 😉
  5. Lav en fordybning i midten, og slå de 2 æg ud i fordybningen. Kom solsikkerkerner og revne gulerødder ned til æggene. Fold dejen sammen til en stor bolle.
  6. Brug en stor kniv til at hakke dejen i småstykker med. Saml hele tiden æg, solsikkekerner og gulerødder op og ind i dejen. Dejen skal være ujævn.
  7. Når dejen er hakket helt i småstykker, og du og bordet er grattet godt ind, så deles dejen i 12 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir.
  8. Lad gulerodsbruddene hæve i en time.
  9. Bages ca. 13-15 min. i en forvarmet ovn på 200 grader (varmluft).


IMG_4021IMG_4024Velbekomme 🙂

Udgivet i Bagværk, Kost, Lækkerier | Skriv en kommentar

Lækre chokoladebrud

Den anden anden blev der bagt lidt herhjemme og der blev lavet chokoladebrud – egenligt bruger jeg blot en grundopskrift, og bruger samme dej og fremgangsmåde til både gulerodsbrud, chokoladebrud og den kan også bruges med frugt som fx revne æbler og nødder.

Opskriften er stærkt inspireret af Amo’s opskrift i Den store Bagebog 3 på gulerodsbrud – og her får du opskriften til chokoladebrud. De er super gode og luftige, både direkte fra ovnen, efter et par dage i posen og tilmed efter en tur i fryseren. Jeg er fan – og synes de er lækre til den søde tand 😉

Til ca 12 stk. skal du bruge:

  • 750-1000 g hvedemel
  • 3-4 dl havregryn
  • 50 g gær
  • 5,5 dl lunkent vand
  • 75 g sukker
  • 15 g salt
  • 1 dl olie
  • 2 æg
  • 300 g mørk chokolade

IMG_4025

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i lunkent vand
  2. Tilsæt havregryn, sukker, salt, og olie og rør sammen.
  3. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, og ælt det hele godt igennem til dejen er lind.
  4. Lad dejen hæve på bordet med et klæde over i ca. 1 time.
    Resten bliver lidt noget gratværk – men det er rigtigt nok 😉
  5. Lav en fordybning i midten, og slå de 2 æg ud i fordybningen. Kom chokoladestykkerne ned til æggene. Fold dejen sammen til en stor bolle.
  6. Brug en stor kniv til at hakke dejen i småstykker med. Saml hele tiden æg og chokoladestykker op og ind i dejen. Dejen skal være ujævn.
  7. Når dejen er hakket helt i småstykker, og du og bordet er grattet godt ind, så deles dejen i 12 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir.
  8. Lad gulerodsbruddene hæve i en time.
  9. Bages ca. 13-15 min. i en forvarmet ovn på 200 grader (varmluft).

IMG_4022

IMG_4023

IMG_4026

Velbekomme 🙂

Udgivet i Bagværk, Kost, Lækkerier | Skriv en kommentar

Overvejer et Garmin Vivoactive HR

Jeg har i lang tid brugt mit Soleus Go som aktivitets tracker, og jeg har været utroligt glad for uret. Nu kunne jeg dog godt tænke mig et ur, som kan lidt mere – og jeg tænker at med baby ude af kroppen, så skulle jeg gerne kunne begynde at bevæge mig lidt mere igen stille og roligt. Derfor tænker jeg, at et ur som Garmin Vivoactive HR måske lige er uret. Det får gode anmeldelser, og jeg synes det virker til at kunne en masse uden at blive alt for specifikt.
Jeg synes, at en aktivitetstracker er med til at motivere til at få bevæget sig. Jeg har været utroligt glad for skridttælleren på mit Soleus Go, da det faktisk betyder, at jeg får gået mere. Kan jeg se, at jeg har været mere stillesiddende end normalt, så får jeg ofte puttet lidt ekstra skridt ind uden problemer sidst på dagen – og det gør mig godt og glad 🙂

De ting jeg reelt gerne vil have er GPS, skridttæller, HR samt mulighed for tidtagning på gå- og løbeture og dernæst er det fedt, hvis det også kan bruges til cykelture, roning og styrketræning.

Desuden kan uret kobles op til en app på telefonen, så det giver et nemt overblik over det hele.

Jeg har kigget en del på lidt forskellige ure, og ift. design og kunnen, så er det fortsat det ur, jeg finder mest interessant.

Review på youtube her

Garmin1 Garmin2

Er der nogle der har erfaringer med uret?
Eller andre som de kan anbefale, som kan det samme?

Udgivet i Gadgets, Sundhed, Træning | Skriv en kommentar

At føde i vand

Vi har siden vi besluttede os for en hjemmefødsel gjort os en del tanker omkring, hvor, hvordan og hvorledes det hele mon kunne foregå her hjemme. En af tankerne som har fyldt en del for mig er fødsel i vand. Når fødslen foregår hjemme sætter det sine begrænsninger ift. smertestillende, og måske kan vandet hjælpe mig her i den sidste del af åbningsfasen, som efter sigende skulle trække tænder ud.

Nogle fortæller at vandet har gjort underværker for dem, og andre fortæller, at de overhovedet ikke kunne magte at være i vandet, så det bliver spændende, hvad kroppen siger, når først det står på.
Ikke desto mindre, så har jeg lejet et fødekar fra La Bassine, og det fik vi afprøvet i denne uge. Det er meget rart at vide, hvor lang tid det tager at puste det op og fylde det, om der er varmt vand nok i hanen, er der plads, der hvor vi havde forestillet os det skulle stå osv.

IMG_3967

IMG_3968

IMG_3971

IMG_3972

Sådan helt generelt kan man føde i vand ved en ukompliceret graviditet med fødsel mellem uge 37+0 til 42+0 – hvilket jo også er nogle af de kriterier, som gør sig gældende for en hjemmefødsel.

Fødslen i vand er egenligt tænkt mest som smertelindring til mig selv undervejs, og dernæst kan jeg da også godt lide tanken om, at det ser ud som børn nyder at blive født under vand. Nogle beskriver det som om, at man næsten forestille sig badekarret som en slags ”penthouse-livmoder”, hvor børnene lige kan strække benene, inden de bliver konfronteret med den nye verden udenfor livmoderen.
Normalt tager barnet sit første åndedrag, når det kommer ud i luften. Når barnet fødes under vand virker den såkaldte ”dykkerrefleks” og der er derfor god tid til at få barnet ”oven vande” efter fødslen. Indtil da får barnet ilt på samme måde som inde i livmoderen – altså gennem navlestrengen. Derfor kan en del børn født i vand godt være lidt længere tid om at blive lyserøde efter fødslen, end børn født på land.

Vandeti fødekarret bør have en temperatur på mellem 35 og 37 grader – altså omkring legemstemperatur. Inden du kommer ned i vandet, får du oftest et lavement. Vandet omslutter din mave og dit underliv, og når barnet fødes, sker det altså under vand. En af de største fordele ved vandfødsel er det varme vands afslappende virkning.
Du er mobil når du er i vandet pga. den oppebærende effekt og kan hurtigere ændre stilling, hvilket altid er gunstigt for dit barns nedtrængning gennem bækkenet. Måske medvirker det varme vand tilmed til en øget blodcirkulation i dit mellemkød, som derved opnår øget elasticitet, hvilket er positivt ift. risikoen for bristninger. De fleste fødesteder vil helst have dig op af badekarret og føde moderkagen på fødelejet.

Læge Vibeke Manniche skriver i sin bog “Alt om barnet”, at: “Mange kvinder bruger fødekarret til at opnå smertelindring under specielt sidste halvdel af udvidningsfasen. Vesmerterne mindskes, og fødslen fremskyndes lidt, fordi livmoderhalsen hurtigere udvides og udslettes. Fødekarret har en speciel god virkning, efter at livmodermunden har udvidet sig de første fem centimeter, Inden da kan den øgede afslapning få fødslen til at gå lidt i stå.

Så nu er fødekarret afprøvet, og der er købt en liner til at ligge indeni til selve fødslen. Så må vi se om det kommer i brug, og om det er lige så behageligt som det lyder 🙂

Udgivet i Fødsel, Graviditet | Skriv en kommentar

Kan jeg så føde hjemme?

Jeg er på nuværende tidspunkt indenfor, hvad der kaldes at føde til termin, hvilket er super skønt. Den lille kan melde sin ankomst, så snart han er klar, og så er det helt okay.

Tidligere skrev jeg omkring, at vi havde taget valget omkring en hjemmefødsel (læs her). I samme indlæg nævnte jeg også, at der var flere ting, som skulle være helt i orden – fx skulle han stå med hovedet nedad, ikke være for stor m.m.
Jordemoderen har netop været på hjemmebesøg i dag, hvor hun har haft den berømte “hvide spand” med. I hjemmefødselsordningen i Aalborg udleverer jordemødrene en hvid spand med lidt forskelligt udstyr til hjemmefødslen, når de kommer hjem til en, og alt er som det skal være. Dette er tidligst i uge 36+0. Jeg er lidt længere end det, men det hele skal jo gå op med jordemoderens ferie osv.

IMG_3973

Udover den hvide spand kommer jordemoderen på dagen selvfølgelig med en taske med forskelligt grej også. Spanden indeholder noget af det som alle helt generelt bruger i en eller anden grad ifbm. en fødsel, og gør, at jordemoderen på dagen skal medbringe mindre.

IMG_3974

Indholdet af den hvide spand: Bind og bleer, et afdækningsstykke i plast, affaldsposer, “nylonsunderbukser”, lavement, handsker og lidt blå stykker til afdækning.

Jeg og baby blev tjekket igennem, vi fik snakket ønsker til fødslen, hvor og hvordan vi havde forestillet os det skal foregå, samt hvad jordemoderen har brug for står til rådighed til hende (fx en lille lampe til hvis der skal syes, en skammel at sidde på ved fødekar og lignende). Det var en super hyggelig samtale, og generelt må jeg sige, at jeg kun har ros til de jordemødre jeg har været i kontakt med i Aalborg. Trods travlheden – som jeg ved der er, og at de løber så stærkt som de overhovedet kan. Så har jeg personligt intet mærket til det. De har haft tid til at snakke med mig/os, jeg er blevet tjekket ordenligt hver gang, og de har været søde til at svare på mine spørgsmål.

IMG_3966

Nu til det store spørgsmål – var alt så som det skulle være?
Vægtskønnet lød på 3300 g og symfyse-fundusmål på 36, så han følger sin kurve som han skal, og ligger indenfor normalen ift. en hjemmefødsel.
Baby vender fortsat med hovedet nedad, og står næsten fast. Jeg er også begyndt at kunne mærke at han er ved at komme godt ned i bækkenet, en fornemmelse jeg tænker de fleste gravide kan nikke genkendende til.
Derudover snakkede vi lidt omkring, hvordan vi forholder os med hundene. Om der skulle være andre tilstede end Henrik, jeg og jordemoderen og evt. en nyopstartet kollega. Samt hvilke ting hun ville anbefale os at have sådan at det kunne forløbe så gnidningsfrit som muligt fx. lidt forskelligt mad, varme håndklæder og varmt vand – ja ligesom i filmene – med varmt vand og varme håndklæder kommer man åbenbart langt 😉
Vi talte omkring, at jeg ønsker at føde i vand, hvis ellers jeg finder det rart, at sofaen bliver dækket af, hvis jeg ønsker at rykke derover og lignende.
Derudover kom vi omkring evt. komplikationer, hvilke tegn, der kan være til en evt. overflytning til sygehus

Ovenstående betød, at jordemoderen lod den fine “hvide spand” stå – YAI!!!
Så når fødslen går i gang, og bebs har tænkt sig at komme ud, så satser vi på, at han får lov at komme til verden herhjemme i stuen 🙂

IMG_3913

Udgivet i Fødsel, Graviditet | 2 kommentarer

Mit hår er et mareridt!

Mit hår har ændret sig SÅ meget under min graviditet. Nogle taler om mere smukt og glansfuldt hår, hvilket ikke just har gjort sig gældende for mit. Tværtimod synes jeg nærmest. Det er blevet mere tørt og glansløst. Filtrer nemmere og ligner mest af alt bare en stor høstak!
Trine fra Hårstylisten.dk har været så sød at vejlede mig undervejs, og har tilmed skrevet et lille indlæg her til bloggen, som jeg gerne vil dele med Jer andre. Måske er der lidt hjælp at hente 🙂

Er du gravid, og frygter at tabe håret eller få ”amme-hår”?

Så har jeg nogle gode råd, som du kan tage med på vejen under ”den søde tid”, og forhåbentlig finde lidt hjælp i.

13883667_10154095712798961_1554689487_n (1)

De fleste gravide oplever, på et eller andet tidspunkt før, eller efter fødsel, at de taber en del hår. Særligt hårgrænsen i panden, og tindingerne er udsatte områder. Og det er bare ikke pisse fedt, når man i forvejen skal acceptere, at et lille menneske flytter ind i ens krop, og ommøblere det hele inden den flytter ud, og efterlader dig med en ny krop. At man så oven i købet, skal rende rundt med en ny, og særdeles høj hårgrænse, piftet op med skaldede tindinger, er bare ikke det selvtillidsboost, man på det tidspunkt kan have brug for. Men det er altså svært at slippe uden om, da det er hormonelt betinget, og hormoner er der jo overflod af i sådan en graviditet, og såvel også efter. Så accepter, at det er en ”del af pakken”, men vid at der ér ting du kan gøre for, at det ikke stikker helt af.

  • Sørg for at tage de anbefalede vitaminer i graviditeten. Baby suger alt, hvad mor har i sig, også af den slags som påvirker hår, hud og negle. Så det er altså vigtigt at huske dem. Snak evt. med din læge om ekstra B-vitamin, som styrker håret.
  • I en graviditet, kan man nemt have problemer med tørt og livløst hår. Igen fordi baby tager alt. Derfor anbefaler jeg, at du tager en god snak med din frisør om, hvilke produkter som kan hjælpe dig til at undgå tørt og livløst hår. Der findes i dag utroligt mange gode produkter, uden parabener og anden unødvendig kemi.
  • SPIS FISK! Sundhedsstyrrelsen anbefaler gravide, at spise fisk flere gange om ugen, og det gør jeg også. Fisk er rig på så mange gode vitaminer og Omega-3, som er det rene guf for dit hår. Gerne fed fisk som fx laks. Det eneste du skal være opmærksom på, er ikke at spise for meget fisk, som indeholder tungmetaller, som fx tun. Ellers skal du bare give den gas, og dit hår vil elske dig for det.
  • DRIK VAND! Fordi kroppen er på overarbejde, og har brug for væske, ”thats a fact”. Men håret har om noget brug for at du drikker vand, for at undgå at blive tørt og glansløst. Så ”drik drik drik” (vand… )

Der findes mange gode råd til gravide, og det kan være en jungle, og nærmest stressende, hvis man skal forholde sig til det hele. Mit bedste råd er, brug din sunde fornuft…. Den når man generelt længst med i livet efter min mening uanset, hvad vi snakker om. Men også når det gælder graviditet. Med ovenstående i mente, gør du efter min vurdering det bedste du kan, for at undgå ”graviditets skadede” lokker. Men husk også, at graviditet, og så vel amning, er en hård process for kvinde kroppen, hvor hormonerne ræser der ud af, og sætter dig på en prøve. Der sker bare ting med ens krop, som vi langt hen af vejen må indfinde os med, og tage som en oplevelse. Så når håret i tindingerne begynder at se lidt tyndt ud, og børsten er fyldt hver gang du reder det, eller når ”amme håret” stritter ud til alle sider, så tænk på at det er en farce, og at den som det generer mest, er dig. Andre ser det faktisk ikke, for de har travlt med at se på den gravide struttende mave, eller baby…

Held og lykke..

/Trine

Trine

Du kan følge Trines arbejde på instagram på @Haarstylistendk, hvor hun deler en masse fine billeder af sit arbejde, forskellige opsætninger og hurtige tips 🙂

Udgivet i Graviditet | 2 kommentarer

Pitabrød med fyld

Nogle gange kan noget super simpelt være helt vildt godt! Nogle gange, når det skal være nemt her hjemme, så kan pitabrød med fyld være en ganske udemærket løsning. Man kan hver især fylde op med det ønskede fyld, og der kan tilføres grønt enten i eller ved siden af i det omfang man nu ønsker.

Du kan finde masser af lækre opskrifter på hjemmebagt pitabrød på nettet, og mange er faktisk også ganske nemme at gå til. Her blev det dog en købe variant fra nærmeste købmand, og så den grove udgave.

Sidst vi fik dem til aften, bestod mit fyld af hamburgerryg, ost, avocado, iceberg, agurk og peberfrugt. Ved siden af blev der guflet gulerodsstave. Henriks udgave bestod af skinkestrimler, salat, agurk og dressing. En tunsalat rørt af tun, skyr, løg, ærter/majs og krydderier er også altid et hit som fyld. Som så mange gange før er det kun fantasien der sætter grænsen – og ofte lader jeg mig inspirere af, hvad der nu lige er i køleskabet.

IMG_1049 IMG_3902

Endnu engang handler det om at få handlet ind, sådan at der faktisk er noget i køleskabet, som er værd at vælge imellem. Vi forsøger at handle ind 1-2 gange om ugen. Vi forsøger altid at fylde godt op med basisvarer, som vi ved vi spiser stort set dagligt eller i hvert fald flere gange om ugen. Derudover bliver der fyldt op med årstidens lækre ting og sager, og hvis ellers vi lige falder over noget spændende. Når både skabe, skuffer, køleskab og fryser bliver fyldt op/suppleret op 1-2 gange om ugen, så er det nemmere at få spist godt med grønt og noget der mætter og giver god energi. Det er oftest, når vi ikke får handlet godt ind til ugen, at vi ender i hurtige og dårlige løsninger. Og vi ved jo alle, at de løsninger hverken er bedre, hurtigere eller billigere 😉

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Jeg deler min mad på instagram

På instagram deler jeg en hel masse af den mad jeg indtager – og nogle billeder er mere populære end andre. Min generelle opfattelse er, at en del af dem der følger med finder det inspirerende, og nyder at få ideer til deres egen mad.
Jeg nyder selv at finde en masse inspiration på instagram. Det er sjældent at jeg får lavet nøjagtigt det de andre lagde op, men det kan ofte give mig ideer til frokosten, aftensmaden eller en snack. Lidt a la “uuuhh jeg har også bønner i fryseren – jeg laver da bare bønnefritter og kylling til aften. Det kan komme i ovnen det hele, så har jeg hænderne fri – hurra!”

instagram_kost

Jeg lever på ingen måder efter nogle bestemte kostregler – og er egenligt mest tilhænger af at spise det min krop har lyst til, og som jeg får det godt af (både krop og sjæl). Det betyder også, at når jeg spiser, så tænker jeg som udgangspunkt på at der skal være noget grønt, noget med protein og noget der indeholder nogle fedtstoffer. Når jeg spiser på den måde, så har min krop og hjerne det bedst. Jeg får ikke de vilde cravings, jeg har ikke problemer med at nå de anbefalede minimum 600g grønt om dagen, og uanset hvor jeg er henne, så er det faktisk ret nemt at overholde.

Jeg har ikke sat en masse regler op for, hvad jeg må og ikke må spise. Jo flere regler der er, jo lettere bliver det at falde i. Det har jeg tidligere prøvet – og ærligt talt – det eneste gode det gør for mig, det er at jeg bliver mere og mere usikker, utilfreds og ulykkelig, og så sætter jeg endnu flere regler op. Er det noget der lyder bekendt? ….og ærligt talt, lyder det så ikke også super dumt! Hvorfor bruge sin tid og energi på det.

Derudover ved jeg efterhånden også, at min krop og hjerne har lyst til det jeg fodrer den med. Så hvis jeg har fyldt mig med slik, chokolade og lignenden i går. Så er det som oftest også det min krop og hjerne har lyst til i dag. Det betyder også at jeg ved at lysten til grønt med mere hurtigt kommer igen, hvis jeg bare sørger for at putte det i munden. Det er for mig lidt ligesom med motion, jo mere jeg spiser af det, jo mere får jeg lyst til det. Det samme gælder for chokoladen og alle de andre søde ting 😉 Det betyder også at jeg faktisk har lettere ved at konstatere at trangen til noget bestemt er der, og ike altid behøver give efter. Det er helt okay, at jeg har lyst til chokolade, men det giver mig ikke mere energi og mere overskud, så ind med noget grønt og frugt (og rigtig mad), og så er det i løbet af ganske kort tid noget af det som krop og hjerne hungrer efter. Det er da ret smart ikke 😉 Så er der selvfølgelig alt muligt andet der også spiller ind, så som hvordan du har det psykisk, om du har fået sovet, hvordan dit væskeindtag er med mere. Uanset så synes jeg det er betryggende at vide, hvor meget du reelt selv kan have indflydelse på. Altså hvor lidt der skal til, og at du KAN gøre det 🙂

IMG_3905

Udgivet i Instagram, Kost | Skriv en kommentar

Fødsel, smerte og vejrtrækning

Vi kan nok ikke ændre på, at det kommer til at gøre rimeligt ondt at føde. Når det er sagt, så er der mange ting vi selv er herre over undervejs i fødslen. Som jeg tidligere har fortalt, så har jeg været ret så angst for at skulle føde, dog har jeg nu fundet en ro i og tiltro på, at min krop kan klare det og om ikke andet er skabt til det. Jeg har efterhånden også læst en del omkring, hvad vi selv kan gøre, og hvilke parametre der kan arbejdes med.

Nogle af de ting jeg selv har arbejdet med er visualisering, vejrtrækning, bevægelighed, styrke, afspænding og meditation. Jeg håber og tror på, at de forskellige parametre kommer til at gavne mig under selve fødslen.

Smerte er en del af fødslen, og hvordan vi reagerer på smerterne kan være vidt forskelligt.
Smerte er en ret kompleks størrelse, og vil altid være en subjektiv opfattelse. Noget af det forskningen er enige om, har en indflydelse på smerten, er det vi tænker om smerten. Altså vores erfaringer, følelser, baggrund og ikke mindst angsten for selve smerten.
Smerteforskningen viser, at vores opmærksomhedskapacitet er begrænset, og du kan ved at rette opmærksomheden mod noget andet reducere din bevidsthed, om sammentrækninger fra livmoderen som giver smerter, væsentligt. Udover dine egne følelser og reaktioner, så spiller kroppens hormoner også en stor rolle for smerteoplevelsen.

Jeg havde egenligt aldrig givet selve veerne en speciel tanke. Altså ikke udover, at det ligesom smerterne er den del af fødslen. Veerne er der for at hjælpe kroppen med at føde, og det var ligesom det. Jeg havde ikke forsøgt at forholde mig yderligere til det. Jeg var dog på en eller anden måde lidt nervøs for, hvordan jeg vil reagere på selve veen.
En ve er reelt blot en muskelsammentrækning af livmoderen. Det at tænke på veen på den måde, gav mig en eller anden form for ro. En ve er en muskelsammentrækning. Det var for mig både til at arbejde med og forholde sig til. Nu havde jeg fået noget konkret at forholde mig til, og alt det der med veer var ikke længere så “mystisk”. Livmoderen er en stor muskel, og det er denne muskel der arbejder under fødslen. For hver muskelsammentrækning (ve) vil livmoderen åbne sig mere og mere (i åbningsfasen), når du når til pressefasen vil et andet muskellag i livmoderen arbejde og i stedet for at livmoderen åbnes mere, vil livmoderen nu trække sig sammen og presse ned mod fødeåbningen. På den måde hjælper din livmoder for hver muskelsammentræning, dig med at presse barnet ud.

Jeg har arbejdet en del med min vejrtrækning også undervejs i at forberede mig til fødslen. Som fysioterapeut er det ikke noget, der ligger mig specielt fjernt. Jeg arbejder ofte med vejrtrækningen i forskelige henseender som fx at mærke egen krop bedre, være mere tilstede i nuet, kunne arbejde bedre under en træning, kunne lære at tackle kroniske smerter anderledes og lignende.
Af samme grund faldte det mig også meget naturligt at give mig i kast med åndedrættet/vejrtrækning som forberedelse til fødsel. Jeg tænker, at jo bedre jeg er til at arbejde med mit åndedræt/vejrtrækning undervejs i fødslen og igennem veerne, jo bedre oplevelse af selve fødslen får jeg nok. Desuden synes jeg, at det er utroligt dejligt, at have noget konkret at fokusere på, når der kommer til at ske en masse med kroppen som jeg ikke selv er herre over.
Sådan helt overordnet beskriver Lotte Paarup det rigtig fint her:

Åndedrættet er tæt forbundet med nervesystemet. Det betyder, at du med vejrtrækningen kan påvirke, hvordan kroppen har det.

Når du trækker vejret roligt gennem næsen, aktiverer du det parasympatiske nervesystem, som er med til få kroppen til at slappe af. Modsat kan din vejrtrækning, hvis du er presset, aktivere det sympatiske nervesystem, også kaldet »kæmp eller flygt«-systemet, som groft sagt er det, der udskiller stresshormoner.

Smerte opfattes af kroppen som stress, og når noget gør ondt, vil kroppen derfor slå over i »kæmp eller flygt« -systemet, musklerne vil blive spændte og vejrtrækningen overfladisk, og det kan forstærke smerten.

Med et dybt og roligt åndedræt får kroppen derimod ro, og det kan have en smertelindrende effekt.”

Jeg har arbejdet med min vejrtrækning igennem laboro vejrtrækningen, som der arbejdes med i smertefri fødsel konceptet af Anja Bay, så har jeg arbejdet med min dybe og rolige vejrtrækningen gennem pilates, og også som en del af vejrtrækningsøvelserne mellem veerne igennem smertefri fødsel. Desuden har jeg undervejs i graviditeten haft fokus på at i takt med at der bliver mindre og mindre plads nedad til for lungernes og diaphragmas arbejde, så skal der arbejdes med ribbenes mobilitet, sådan at der er plads til at brystkassen kan udvide sig i en anden retning for bedst muligt åndedræt. Måske lyder det hele lidt indviklet og langhåret, uanset så handler det for mig om reelt bare at gøre noget og tage stilling til, hvordan og hvad du vil arbejde med.

Har du ikke lyst til at arbejde med vejrtrækningen, eller har du overhovedet ikke skænket det en tanke, så bare rolig – fødslen kommer til at foregå uanset – og det skal nok gå helt fint. Din jordemoder og din partner er der til at støtte dig hele vejen 🙂 Ovenstående er bare noget af det som jeg finder spændende at nørde med, og som giver mig ro ift. den forestående fødsel 🙂

IMG_3913

Kilder:

  • Bogen om hjemmefødsel af Kim A. Brofeldt, Sara M. Dalland m.fl.
  • Smertefri fødsel af Anja Bay
  • Smerter – Baggrund, Evidens og behandling af Troels S. Jensen, Jørgen B. Dahl og Lars Arendt-Nielsen
  • www.åndedrættet.nu af Lotte Paarup
Udgivet i Åndedrættet, Fødsel, Graviditet | Skriv en kommentar