At vikle eller ikke at vikle…

Hvad er en vikle egenligt – og hvorfor skulle det nu være så fandens smart!?

img_4385

Jeg kan huske, at min søster brugte vikle til sine drenge, da de var små (og hun gør det igen nu til sin lille pige), og jeg synes egenligt, at det virkede til at være ret smart, men jeg havde ikke sådan tænkt videre over det….før jeg selv fik en baby, og fandt ud af, hvor rart det er at have hænderne frie i ny og næ 😉

img_4399

Liam i viklen, hvor vi sidder på sofaen – derfor er hovedet lidt højere end, hvis jeg er i stående 🙂

Jeg er ret hurtigt blevet fan af min strækvikle. Slyngevejlederen.dk skriver: “Strækviklen er lavet i dejlig blødt jerseystof, der smyger sig tæt og blødt om din baby, så den er perfekt til den nyfødte baby, som gerne vil være tæt på mor og far og have masser af tryghed, kærlighed og varme. Du kan binde strækviklen på forhånd, inden du putter baby i, og når du skal skifte ble, amme o.l. kan du let tage baby op og efterfølgende putte baby i den stadig bundne vikle igen.” Efter min mening er strækviklen forholdsvis nem at lære at binde, og jeg synes det virker til at den nyfødte og det spæde barn sidder rigtig godt deri. Det tager lige et par gange inden man får fundet ud af, hvor stramt den egenligt skal bindes, men derfra kører det rimeligt nemt. Desuden fik jeg den første gang bundet viklen sådan at han kom til at sidde for højt oppe, men det er heldigvis nemt at justere, når du lærer viklen at kende.
Min dreng har et stort trygheds-, kontakt- og suttebehov, og sover fortsat bedst og finder bedst ro, hvis han er på mig. Der giver viklen altså nogle gode muligheder! Når Liam først sidder i viklen og vi har gået lidt, så falder han næsten altid i søvn – og snupper gerne en lur på alt mellem 30 min og 1,5 time.

img_4384

En af grundene til at jeg er fan af viklen frem for en bæresele (selvom bæreselen er nemmere at spænde på og tage af – det tager jo lige 3 min at binde viklen), det er måden barnet sidder på. Fin C-form i ryggen, knæene højere end hoften, og godt ind til kroppen. Det er her nogle bæreseler fejler efter min mening – og dermed ikke støtter baby godt nok. Desuden har bebs hovedet helt ind til dig, og ligger tæt til din krop/hud og kan dermed dufte dig og tilmed nogle gange høre dit hjerte.
Hvis vi skal se på det fra din side af, så aflaster det ryggen, fordi du kan gå mere oprejst/ret og vægten kommer tættere på kroppen, så du dermed aflaster din ryg fremfor, hvis du bærer baby på armen. Du har mulighed for at bevæge dig, så kroppen bliver rørt, hvilket også er rigtig godt til muskulaturen, som ellers til tider bliver belastet i mange statiske positioner fx under amning eller når du går med baby i armene foran kroppen.

img_4540

img_4543

På slyngevejlederen.dk er der en rigtig god vejledning til de forskellige vikler, hvis du ønsker at komme igang med at bruge en vikle og ikke rigtigt ved, hvad du skal vælge. (Det kan være lidt af en videnskab i starten…eller det kan i hvert fald virke sådan) 😉 Ellers kommer du efter min mening rigtig nemt igang med en strækvikle til den nyfødte – og det mest fantastiske er – at de må sidde i den lige så længe de gider. Der er ikke begrænsning på ligesom der er med mange bæreseler. Så skal man afsted en hel dag er den guld værd, til lige at aflaste armene i ny og næ 🙂

I tvivl om, hvad du skal vælge – læs mere på slyngevejlederen ved at trykke her.

Her finder du nærmere info om strækviklen og tilmed en video, hvor der vises, hvordan du binder den.

straekvikle

Rigtig godt billede af, hvordan bebs skal sidde med sine knæ højere en hoften 🙂

img_4539

Her viser billedet forskelle på, hvordan babyen sidder jo ældre den bliver. Umiddelbart er billedet fra en fastvikle med en lidt anden binding, men princippet er det samme 🙂

Jeg har netop tilføjet en fastvikle til sortimentet, og jeg er ret sikker på at den også bliver et hit 😉 Der er flere bindingsmuligheder, så baby/tumling kan bindes på ryggen eller hoften i stedet. Desuden er der også flere valgmuligheder ift. stof sammensætning og bæreevne – dermed har du mulighed for at købe en lækker luftig og tynd vikle til sommervarmen og en lidt varmere vikle til vintermånederne. Jeg er fan!


img_4740

Jeg håber, at du har fået mod på at vikle. Start evt. med at købe en brugt vikle, og så kan du altid se om det er noget for dig 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Baby, Barsel, Fysioterapi, Graviditet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *