Det der amning…

Jeg har ingen erfaringer med amning – what so ever. Jeg har læst langt mere om selve graviditeten, fosterets udvikling og fødslen end jeg har om amning. Det ændrer dog ikke på, at det faktisk anbefales, at du forbereder dig lige så godt på amningen som til selve graviditeten og fødslen. Så da det hele ligesom var ved at være oppe over, og baby kunne poppe når som helst, så måtte jeg jo hellere forsøge at kigge lidt nærmere på det også, og hvad ville være mere belejligt end at spørge en jordemoder og min svigerinde med 2 børn til råds 🙂

Pernille har været så sød at skrive et indlæg til bloggen omkring amning – som du kan læse her:

Det der amning:

Inden jeg starter, kan det måske være relevant at vide lidt om, hvem jeg er. Mit navn er Pernille, jeg er uddannet jordemoder og er ansat på fødegangen på Aalborg Universitetshospital. Derudover er jeg mor til 2 – Sofia på snart 3 år og Magne på knap 11 måneder. Da jeg ventede Sofia var jeg lige knap færdig med min uddannelse som jordemoder. Jeg manglede sådan set kun at skrive min bacheloropgave, og følte derfor at jeg stort set allerede var færdig.

Den generelle holdning fra folk omkring mig var da også, at jeg om nogen måtte vide helt præcist hvad jeg gik ind til, nu hvor jeg snart skulle blive mor for 1. gang. Langt hen af vejen var jeg enig. Der var ikke meget i graviditeten der kom bag på mig, for jeg havde læst om alle tænkelige scenarier i et hav af bøger, og efterhånden støttet en stor portion kvinder igennem deres graviditeter og fødsler. Fødslen var heller ikke hverken ukendt eller skræmmende, for også her vidste jeg egentlig godt, hvordan jeg bedst muligt kunne forberede mig på, hvad der ventede forude. Dagen kom, Sofia blev født, og jeg vidste udemærket godt, at det bedste for hende nu ville være at komme til brystet.

Jeg var før blevet spurgt om det var mit ønske at amme, og min eneste tanke havde været: ”Selvfølgelig!”. Jeg havde ikke på noget tidspunkt overvejet at dette ikke var en mulighed, og havde vitterligt ikke forestillet mig at det skulle gå hen og blive et problem. Men det gjorde det.
Efter gentagne episoder med revner, sår, brystbetændelse, svampeinfektion, et klippet tungebånd, suttebrikker, og mange mange flere ting, flød bægeret over. Sofia var 5 uger gammel da jeg stoppede med at amme, og måske omkring 6 måneder gammel da jeg stoppede med at græde over det.
Derfor ved jeg, om nogen, at amning ikke altid er en dans på roser! Det er ikke altid noget der bare fungerer på trods af, at det jo i virkeligheden er noget af det mest naturlige, der findes her i verden. Alle mødre og børn er forskellige, og derfor vil der sommetider opstå situationer, hvor vi ganske simpelt har brug for hjælp. For mig var det et stort tab, at miste amningen, og jeg følte uden tvivl at jeg havde fejlet. Men mere om den tanke senere!

Først er det måske vigtigt at nævne, hvorfor amning for nogen er af stor betydning – og hvorfor det kan gøre ondt når det ikke lykkes. Modermælk er uden tvivl den sundeste ernæring for det nyfødte barn, og hvor meget man end forsøger på at få modermælkserstatning til at ligne, så er det endnu ikke lykkedes producenterne. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen at man ammer fuldt (dvs. barnet ernæres udelukkende af modermælk) til barnet er omkring 6 måneder, og herefter ammer delvist til barnet er 12 måneder eller ældre.

Amning har en lang række helbredsmæssige fordele for barnet, f.eks.:

  • Det nedsætter risikoen for infektionssygdomme
  • Det nedsætter risikoen for at udvikle allergi
  • Det nedsætter risikoen for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme
  • Det nedsætter risikoen for type 1-diabetes og muligvis nogle former for børnecancer
  • Det medfører en bedre synsfunktion i ammeperioden
  • Det medfører en lidt lavere tilvækst i første leveår, men muligvis en øget sluthøjde
  • Det medfører muligvis en bedre kognitiv udvikling
  • Det medfører muligvis en nedsat risiko for pludselig uventet spædbarnsdød (også kendt som vuggedød)
  • Det nedsætter muligvis risikoen for fedme i barndommen
  • Det er associeret med et lidt lavere blodtryk, en mere gunstig lipidprofil og en nedsat risiko for type 2-diabetes senere i livet

Derudover har amning også en række helbredsmæssige fordele for den ammende, såsom bl.a. at nedsætte risikoen for brystkræft (og muligvis også kræft i æggestokkene), og muligvis også nedsætte risikoen for type 2-diabetes. (Alt dette er taget fra sundhedsstyrelsens håndbog om amning, og har man lyst til at læse mere om de sundhedsmæssige fordele, kan bogen findes og læses af alle online.)

I de uger jeg ammede Sofia, var jeg i mig selv ét stort råb om hjælp. Jeg havde meget svært ved at forstå, hvorfor tingene ikke ville lykkes for mig. Hvorfor gjorde det så ondt? Hvorfor fik jeg brystbetændelse igen og igen? Hvorfor ville hun spise så ofte? Mættede min mælk mon bare ikke nok? Hvorfor fik jeg allerede på 2. dagen sår og revner? Jeg havde så uendeligt mange spørgsmål, men følte ikke jeg havde nogen at stille dem til!
Så når en nybagt mor føler hun fejler – på trods af, at hun i virkeligheden gør alt i hendes magt for at få det til at fungere – måske det så i virkeligheden er vores system der fejler?

Det danske sundhedssystem i dag, tilbyder – efter min mening – alt for lidt amme-hjælp til de nybagte mødre. Bevares, alle får tilknyttet en sundhedsplejerske som de kan ringe til, men det er bare ikke altid de står til rådighed på de tidspunkter, hvor man har mest brug for hjælp. For eksempel havde min sundhedsplejerske telefontid på hverdage fra kl 8-9, og ikke ellers. Desuden er det ikke alle sundhedsplejersker, der er uddannede ammerådgivere, og der vil være situationer, hvor deres viden kommer til kort. Flere studier tyder på, at kvinder med stor viden om amning ammer længere, og at kvinder der oplever amningen som sværere end forventet, ammer i kortere tid – så noget af det, der har kæmpe betydning for at få et ammeforløb op at køre, er VIDEN. Derfor håber jeg, at jeg kan hjælpe nogen af jer der læser med her, med at få aflivet nogle af de myter der florerer i samfundet omkring amning, så jeres viden omkring amning også kan blive endnu større 🙂

14031107_10153663773586123_97803921_n

  1. Barnet skal kun ammes hver 3.-4. time

Det er simpelthen ikke rigtigt – kort sagt. Det er et levn fra gammel tid, hvor ro, renlighed og regelmæssighed var hver mands mantra, og folk mente, at spædbørn hurtigt måtte tilpasse sig familiens rutiner. Børn er forskellige, og har derfor brug for at blive ammet på forskellige tidspunkter. De første mange måneder er der som regel ikke meget rytme i det. Nogle gange går der 3 timer imellem to amninger, andre gange går der måske 40 minutter. Man må prøve sig frem, lære sit barn at kende og gøre sit bedste 🙂

  1. Mit barn vil spise hele tiden, så jeg har ikke nok mælk!

Endnu en myte som det kunne være rigtig godt at få aflivet! Mange børn vil gerne ammes ofte i de første måneder, da det ganske enkelt er det der falder dem mest naturligt. Deres mavesæk er meget lille, og modermælk er ret let fordøjeligt, så det er ikke unormalt, at de kort tid efter et måltid kan være sultne igen. Derudover er det vigtigt at huske på, at amning ikke kun er et udtryk for sult. Babyer søger brystet når de er sultne, trætte, overstimulerede, i hyggehumør, osv. Derfor vil de sommetider søge brystet oftere end andre gange, hvis de fx er ved at tage et stort udviklingsspring. Det har ikke noget at gøre med, om man ikke har mælk nok. Hvis barnet tager på og vokser, så har man den mælk der skal til 🙂

  1. Mit barn tager ikke på, så der er ikke nok næring i min mælk.

Man kan faktisk ikke rigtigt tale om, at der er nogen kvinder der danner modermælk med for lidt næring i. Selvfølgelig ses det sommetider, at man har et barn der ikke tager på af amning, men så er det ofte af andre grunde. Hvis barnet ikke tager nok på, skyldes det i de fleste tilfælde, at man ammer for sjældent. Hvis barnet bruger sut, kan sutten sommetider komme til at erstatte et måltid, og man kan på den måde komme til at amme for lidt. I andre tilfælde kan det handle om, at man simpelthen har en overproduktion, og at barnet derfor får for meget af den tynde mælk og for lidt af den tykke mælk. Hvis man har et barn der ikke tager nok på, så er det en rigtig god idé at kontakte en ammerådgiver, og i fællesskab finde frem til årsagen, i stedet for med det samme at ty til sutteflasken – hvis man altså ønsker at amme 🙂

14009837_10153663773626123_542601737_n

  1. Jeg tilbød mit barn en sutteflaske, og han/hun spiste det hele! Så må han/hun jo være mere sulten.

Størstedelen af alle børn vil helt automatisk tage imod en sutteflaske, hvis de får den tilbudt. Det har ikke noget med sult at gøre, men er derimod ren refleks. Børn født til tiden bliver født med en ret veludviklet og effektiv sutterefleks, og hvis man putter en lillefinger ind i munden af dem vil de helt automatisk danne vakuum og sutte på den. Det samme sker med sutteflasken. Sutteflasken er derudover meget nem at få mælk ud af, så der skal ikke meget til før de har tømt den. Hvis man gerne vil amme kan det være en idé helt at undgå sutteflaske, eller i hvert fald bruge den med omtanke, da nogle børn fravælger brystet fremfor flasken – ganske enkelt fordi det ikke kræver den store indsats af få mælken ud af flasken 😉

  1. Hvis man får brystbetændelse, må man ikke amme mere.

Endnu engang – ikke sandt 😉 Hvis man får brystbetændelse, skyldes det at mælken har hobet sig op i brystet, er sevet ud i det omkringliggende væv fra mælkegangene og danner enten en inflammation eller en infektion i brystet (afhængigt af om det er med eller uden bakterier). Bottom line – der er simpelthen for meget mælk i brystet! Derfor er det faktisk den bedste kur at amme, og meget gerne i døgndrift! Jo mere man ammer, jo mere mælk kommer der ud, og jo hurtigere skulle man gerne komme sig over sin brystbetændelse. Bevares, det er mildest talt ikke rart, men det går over igen, og det er tilladt at tage lidt mildt smertestillende imens det står på. Det er ikke farligt for barnet at drikke mælken, selvom der er bakterier i og der faktisk sommetider også kommer pus med ud i mælken. I nogle tilfælde er det nødvendigt at behandle med antibiotika, og også her er det en god idé at fortsætte med at amme, alt det man overhovedet magter 🙂

  1. Min baby bruger mig som sut!

En sut er egentlig en forkortelse af ordet ”narresut”. Det har man kaldt den, fordi man i virkeligheden forsøger at narre barnet til at tro, at den sutter på brystet. Derfor kan man vel ikke rigtig sige at barnet bruger brystet som sut, men at barnet i virkeligheden bruger sutten som bryst 😉 Barnet bruger en anden sutteteknik når det sutter på sutten, end det gør når det sutter ved brystet. Man har tidligere troet, at barnet derfor ikke måtte få sut de første dage, da det kunne forvirre barnet og være medvirkende til at barnet ville sutte forkert på brystet. Dette er dog ikke tilfældet. Det er alligevel stadig en god idé at vente med at introducere sutten til amningen er veletableret, da (som det også står skrevet lidt længere oppe) man ellers kan komme til at springe amningen over et par gange, og det vil gå ud over barnets vægtøgning og mælkeproduktionen.

____

Det her var blot en lille del af alle de myter, der findes omkring amning, men jeg håber at denne nye viden trods alt for nogen kan gøre en forskel! Det gjorde det for mig. Efter mit mislykkede forsøg på at amme Sofia, tog jeg kampen op og gjorde alt, hvad jeg kunne for at forberede mig, inden jeg skulle føde for 2. gang. Jeg læste og læste og læste, og søgte hjælp hos en rigtig dygtig ammerådgiver – og selvom det bestemt heller ikke har været nemt denne gang (læs: har endnu engang være indlagt med brystbetændelse et par gange eller 3 😉 ), så lykkedes det at få amningen til at fungere. Jeg ammer stadig den dag i dag, og Magne bliver snart 11 måneder – og vi nyder det begge to!

Husk på, der findes så mange historier om lige præcis dette emne, da det ofte er noget der bliver fortalt af kvinderne fra generation til generation. Men det man troede var rigtig da min mormor eller sågar min egen mor blev mor for første gang, er ikke nødvendigvis rigtig i dag. Vi bliver hele tiden klogere og lærer hele tiden nye ting om kroppen og dens mange mysterier – og hvor er det bare fantastisk! Derfor kan det være en god idé at søge viden fra folk der ved noget om emnet, og passe på med at lytte for meget til alle husmoderrådene 😉

Lige til allersidst er det vigtigt for mig at pointere, at dette indlæg ikke skal forstås som et bank oveni hovedet af de mødre, der ikke har haft lyst til at amme, eller ikke har haft held med at få det til at fungere. Som jeg har nævnt tidligere, er vi alle sammen forskellige mennesker, og det er meget forskelligt, hvad der gør os lykkelige. Derfor er der ingen facitliste over, hvad der altid er det rigtige at gøre, og vi må alle mærke efter, hvad der føles rigtigt for lige præcis os selv og for vores familie. Amning er ikke for enhver pris, og det skulle helst være en hyggelig stund imellem mor og barn. I sidste ende er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi alle vil gøre, hvad vi mener er bedst for vores barn, og med kys, kram og kærlighed kommer man langt 🙂

pernille

/Pernille

Dette indlæg blev udgivet i Amning, Baby, Sundhed. Bogmærk permalinket.

Et svar til Det der amning…

  1. Pingback: Hvad så med det der amning? | by Bundgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *