Drypper du lidt, når du hopper og løber?!

“Drypper du lidt, når du hopper og løber”….nej selvfølgelig gør du da ikke det. Eller gør du….?
Noget af det der faktisk fyldte meget for mig, ved det aller første toiletbesøg efter fødslen var om jeg reelt kunne knibe strålen over. Måske er det noget underligt noget at fokusere på – men det var vitterligt det første jeg tænkte på, da jeg skulle tisse. Så jeg gik forsigtigt ud på toilettet, hev de store net-underbukser og den flotte store ble, som man har indeni dem ned (er der ingen der har fortalt dig det?! Du får udleveret nogle grimme, men VILDT behagelige netunderbukser, og en kæmpe ble til at tage den blødning, der er efter fødslen). Satte mig forsigtigt ned på toilettet, og havde egenligt ikke rigtigt nogen fornemmelse af mit underliv – mærkeligt nok eftersom jeg timer forinden havde presset en 4050 g stor baby ud. Måske ikke så meget at sige til, at det hele føltes lidt….som en stor pære-vælling 😉 Jeg tissede, forsøgte at knibe…….og strålen blev kappet over 😀 Det var i sig selv en kæmpe sejr – og på en eller anden måde ret vigtigt for mig. Så nemt er det bare ikke for alle!

Er du kvinde og har du født, så er der faktisk stor sandsynlighed for, at du i et eller andet omfang har problemer med din bækkenbund. Desværre er det så stort et tabu, at mange ikke nævner det for nogen. Hverken for familie, veninder….eller egen læge. Nogen tror tilmed at det er helt normalt. “Altså jeg har jo født, så jeg kan jo ikke forvente at være helt tæt mere…”…eller kan du?! Det passer simpelthen ikke – og jeg er led og ked af, at det skal være et tabu. Alle kvinder der har været/er gravide og har født har haft et kæmpe pres på deres bækkenbund. Nogle er måske tilmed gået i stykker under fødslen, og så kan det kræve en ekstra indsats. Derfor har jeg budt en fysioterapeut med speciale i gynækologi velkommen på bloggen 🙂 Jeg vil nemlig ikke være med til, at dette skal være et tabu længere. Bækkenbunden er en HELT naturlig del af din krop, den bliver presset under graviditet og fødsel, og den kan trænes op igen med den rigtige teknik og den rigtige hjælp og vejledning.

Du finder masser af god inspiration hos Den intelligente Krop – både i form af træningsvejledning, dvd’er og dernæst i form af artikler på deres hjemmeside. Tag et kig her.

denintelligentekrop

Jeg overlader nu ordet til Helene – tag godt imod hende 🙂

____________________

Hej med jer alle sammen, og TAK til Rikke, fordi jeg må være lidt med i din herlige blog!

Til jer som ikke kender mig, så hedder jeg Helene og jeg er uddannet fysioterapeut og specialiseret indenfor gynækologisk fysioterapi.

“Og hvad betyder det så? Hvorfor fortæller du os det? Hvem skal bruge det?” tænker i nok….. Jo det skal jeg fortælle jer!

Jeg kan bruges til mange ting 🙂

Jeg er også ”almindelig” fysioterapeut og behandler også ”almindelige” skader!
Derudover arbejder jeg bl.a. med gravide både før og efter fødsel. Dette ser jeg som et af de steder, hvor jeg selv føler, at jeg gør den allerstørste forskel for patienten.
Jeg arbejder med KVALITET frem for kvantitet. Du skal leve med din krop resten af livet, og derfor er det DIN krop du investerer i, når du vælger at genoptræne din krop og bækkenbund med kvalitet efter en fødsel.

Kender i det at hoppe på trampolin og ikke kunne styre om man tisser en lille smule i bukserne? Det samme kunne ske ved løb, sjipning, box jumps eller squat? Eller måske bare når man rejser sig fra stolen?

Frygt ej, du er IKKE alene!

Uanset om du er ung eller gammel, har født eller ej, så er du virkelig ikke alene!! Et stort antal kvinder har i større eller mindre grad problemer med urininkontinens, især ved fysisk aktivitet. Et generelt problem med bækkenbunden hos nogle kvinder er det berømte ”knib”! Ja det kan godt være du kniber og føler du har styr på det, men hvis du ikke kniber korrekt, så kan du knibe helt til langbordistand og retur igen, og uden det vil have nogen effekt!

Især kvinder efter graviditet og fødsel kan have svært ved at finde deres bækkenbund og det korrekte knib igen, og med utrolig god grund! Bækkenbunden har været udsat for en hel del efter en fødsel eller et kejsersnit!! Generelt under graviditet sker der et uvant tryk på bækkenbunden, som stresser bl.a. blæren og generelt kan ændre selve følelsen omkring området, og det kan gøre det rigtig svært at knibe korrekt, selvom man måske ikke har haft de problemet før.

For nogle kvinder er det ikke altid selve “knibet”, der er problemet, men mere kvaliteten af dit knib. Er det stærkt nok? Er dit knib’s udholdenhed godt nok, så du fx er god til at holde dig, når du pludselig skal tisse, og rent faktisk kan nå helt ud på toilettet uden at slippe en dråbe?
Er dit knib HURTIGT nok? Refleksknib og hastigheden på dit knib er utrolig vigtigt, og det er især disse der spiller ind, når du fx hoster, skal hoppe på trampolin, sjippe eller løbe.
Sidst men ikke mindst, så kan selve bækkenbunden også være opspændt, simpelthen overopspændt. Forestil dig, at når du skal tisse og gerne vil holde dig, så skal du klemme om urinrøret, hvilket sker ved hjælp af dine bækkenbundsmuskler. Hvis du så er overspændt, så er dine muskler allerede spændte, og derfor kan du ikke spænde dem endnu mere for at klemme om urinrøret og holde på vandet. Du kan sammenligne det med andre muskler på kroppen, fx overarmens biceps. Hvis du spænder den, venter 15 sek. Og så skal spænde den yderligere. Du vil for det første ikke have særlig meget mere at spænde med, og du vil for det andet ikke kunne holde det ekstra spænd i særlig lang tid. Det vil sige, at hvis bækkenbunden allerede er opspændt, så kan den ikke spænde mere op, og derved vil man kunne opleve inkontinens.
At bækkenbunden er spændt vil kunne give falsk-positive fornemmelser ift. at fx udholdenheden, styrken og reaktionshastigheden jo automatisk vil blive dårlige, men de er ikke synderen her, det er de spændte muskler. Derfor skal en opspændt bækkenbund aldrig ”trænes” med knib, men derimod afspændes.

Du kan måske tænke ”det går nok over af sig selv?” eller ”hold da op, det har jeg aldrig tænkt over på den måde!”. Først, måske går det over af sig selv, men det er ikke sikkert og hvorfor vente på det, når du kan gøre noget ved det!? Du kan selv tage ansvar for din krop og du skal reagere på dine symptomer, og dermed gøre noget ved det! Ingen kvinder skal acceptere at gå med bind hver dag eller til træning. Ingen kvinder skal være inkontinente, heller ikke flere måneder efter en fødsel.

Der er mulighed for at få et liv uden inkontinens, hvis du selv er villig til at arbejde for det.

Min del og det som jeg kan hjælpe dig med er en specifik og specialiseret (genop)træningen af bækkenbunden, hvor vi sammen (1 og 1) finder ud af, hvor din problematik ligger. Det kan jo skyldes mange ting og derfor undersøger vi, om det kan skyldes fx knibet i bækkenbunden ikke er korrekt, om det er udholdenheden, styrken, hastigheden eller spændtheden, der driller dig.

Når vi ved, hvor problematikken ligger, så kan vi lave et specifikt træningsprogram til dig, så du bliver stærkere og bedre, der hvor du har behov for det.

En gentagelse, men en vigtig gentagelse af mig selv:

Du skal ikke leve med inkontinens!

Du kan arbejde dig ud af inkontinens og de problematikker, som kan komme under og efter graviditet.

Sidst men ikke mindst, lad os hjælpe hinanden med at frigøre dette emne fra listen over tabuer!! Det er hverken farligt eller hører til sjældenhederne.

Du har mulighed for at booke en tid/et forløb ved mig individuelt, også hvis du gerne bare vil have en snak. Desuden er der mulighed for holdtræninger, samt mulighed for at lave et lukket hold, hvis I fx er en mødregruppe. Alle har uanset forløb individuelle sessioner med mig med start- og slutundersøgelse.

Har du lyst til at forebygge din bækkenbund og dermed have de bedste forudsætninger før, under og efter din fødsel, så hjælper jeg også med det!

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, fx om jeg kan hjælpe dig, så skriv eller ring endelig til mig. Er der interesse for det, så er der også mulighed for, at jeg kan komme ud og fortælle om inkontinens og/eller genoptræning efter fødsel, fx i din mødregruppe.

Husk….. Hvis du vil kunne hoppe på trampolin med dine børn, eller bare kunne løbe uden bind, så behøver du ikke vente til det (måske) går over af sig selv, du kan selv gøre noget ved det og du er ikke alene om problemet! Invester i din krop og dit liv, det er din livskvalitet.

De bedste hilsner Helene

helene1 helene2

Tlf: 22773395
Mail: helenebachkjaer@gmail.com

Dette indlæg blev udgivet i Bækkenbund, Bækkengener, Fødsel, Fysioterapi, Graviditet, Skader og rehabilitering, Smerter, Sundhed, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *