Hvad så med det der amning?

For mig lå det helt naturligt at amme, hvis det kunne lade sig gøre, og faktisk ville jeg gå ret langt for at få det til at lykkes, fordi det skulle være det bedste for barnet. Modermælkserstatning er et fint alternativ, men for mig er det, som navnet siger…erstatning…det kan altså for mig erstatte, hvis ikke amningen kan køre eller der af en eller anden årsag ikke kan produceres mælk nok eller lignende.

Sådan helt overordnet, så anbefaler sundhedsstyrelsen, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. (Se mere fra SST her). En af grundene til dette er, at amning på verdensplan er en central indikator for sundhedstilstanden hos kvinder og børn. WHO anbefaler faktisk delvis amning til barnet er 24 måneder.

amning1

Fra SST

amning2

Fra SST

Det er altid lidt spændende om det kan lykkes – jeg har jo aldrig prøvet det før, så ja…vidste ikke helt hvad jeg havde af forventninger udover, at jeg var ret sikker på, at jeg nok skulle få det til at lykkes.

Da Liam blev født i ambulancen kom han op på midt bryst, og vi lå der – hud mod hud – og bumlede “rundt” på båren alt imens turen gik ind mod fødegangen. Da vi kom ind på fødegangen og jeg kom over på fødelejet blev Liam igen lagt på mit bryst. Da han har ligget der noget tid begynder han helt automatisk selv at søge. I min iver får jeg faktisk hjulpet ham ganske lidt, og det viser sig måske (måske…?) at være en fejl fra min side af. Nogle mener, at hvis baby helt selv får lov at tage ved i starten, så får de rigtigt ved – og den måde de får ved den første gang, den koder de ind.

Desværre begyndte det allerede dagen efter at gøre ondt under amning og lidt at lægge ham til – på barselsgangen så det dog umiddelbart ud til, at han havde korrekt ved.

Jeg får dog i løbet af første dag hjemme ret hurtigt sår på brystvorterne, hvilket gør at det på ingen måde er rart at amme. (AV…) Jeg får fat i kyndig vejledning af en jordemoder/ammevejleder, tjekker selv diverse videoer på facebook med “deep latch” teknik med mere og det bliver langsomt bedre. I løbet af den første halvanden uge, hvor jeg har arbejdet med forskellige ammestillinger (crossover, laid back, side liggende, football hold m.m.) for at skåne brystvorterne så meget som muligt, så er sårerne langsomt begyndt at hele. Sår der hele tiden fugtes og/eller rives op heler sjovt nok ikke specielt hurtigt 😉 En aften begynder jeg så at småfryse og synes jeg er ret træt – tænker at jeg fryser fordi jeg er træt, og at jeg er træt fordi…nåååh ja – natlige amninger, nyfødt baby osv. I løbet af natten skiftevis sveder jeg helt vildt, faktisk så meget at både dyne og lagen er helt gennemblødt, og dernæst fryser jeg. Vupti – 40 i feber til mor her. Ikke en videre behagelig affære, og heldigvis havde Henrik stadig barsel, så han kunne stå for alt andet end selve amningen.

amning4

amning5

Fra SST

Afsted til lægen til åben konsultation om morgenen – og vær så god, en omgang brystbetændelse til mor, hvilket medfører antibiotika og panodil de næste 10 dage. Yai…..eller noget.
Det er så, så smart at antibiotika/penicillin slår nogle af de naturlige bakterier i kroppen ihjel, hvilket giver bedre grobund for….tadaaaaa….svamp! Så efter en uge på antibiotika, så måtte jeg omkring lægen igen, fordi jeg nu også havde svamp. Svampen gør så, at sår og rifter heler langsommere, og sår og rifter giver større risiko for brystbetændelse, da de der er åbent ind til vævet og dermed større infektionsrisiko… Den onde cirkel kan hermed gå i gang!

Her 5,5 uge efter fødslen er jeg igang med anden behandling for svamp, alle sår er helet – YAI!, der er ingen brystbetændelse at spore (bliv væk!!!), og amningen kører vist som den skal.

amning3

Fra SST

amning6

Fra SST

Jeg friammer, da det som oftest er det der anbefales nu, og jeg synes helt ærligt også det er det, der virker mest logisk. Nogle af grundene til, at friamning var et naturligt valg for mig var, at:

  • Hyppig amning hjælper barnet til at udvikle mavesækkens størrelse skånsomt.
  • Barnet kommer hurtigere i trivsel, og risikoen for gulsot falder.
  • Barnet skal fordoble sin vægt indenfor 5-6 måneder og har brug for meget energi.
  • Hyppig amning sikrer, at der altid er nok mælk til barnet (2).
  • Barnet oplever at få brystet som trøst, smertelindring og som kontakt.
    (www.ammenet.dk)

Der er gået utroligt mange timer med amning allerede, og jeg tænker, at det langsomt bliver til mindre og mindre tid hen ad vejen. Måske har jeg også brugt utroligt meget tid på det, fordi jeg netop friammer (gør de fleste ikke det efterhånden egenligt?), men som jeg ser det, så handler amning for det spæde barn bare om SÅ meget mere end mad. “Udover ernæring er amning også tryghed for barnet. Barnet har ligget i sin mors mave i 9 måneder, og nærheden med moderen gør overgangen til selvstændighed mere skånsom. Nærheden i amning er også varme for barnet, tryghed og kærlighed. Amning har vist sig at mindske stress og smerter hos barnet.” (www.ammenet.dk). Med det i mente – så er de mange timer – nat og dag – med amning givet utroligt godt ud efter min mening 🙂

Jeg har snart læst nettet tyndt omkring alt om amning, og synes der er rigtig meget god information at hente. Når det er sagt, så vil jeg bare sige – det skal IKKE gøre ondt. Ømhed er okay – smerter er IKKE okay! Er du i tvivl så spørg efter hjælp, der findes masser af dygtige ammevejledere rundt omkring i landet, som gerne vil hjælpe dig. På facebook kan anbefales La Leche League og Ammenet, hvor der gives god vejledning.

Indlægget skal ikke forståes sådan, at jeg synes amning er det eneste rigtige. Fuldamning var/er det jeg har lyst til, og heldigvis fungerer det.

#freethenipple #breastfeedinpublic 😉

Jordemoder Pernille Bille har tidligere skrevet et indlæg her på bloggen omkring amning – du kan læse det her.

skaermbillede-2016-10-21-kl-18-05-54

For mere information og hjælp omkring amning tag et kig på (nedenstående er også brugt som kilder til indlægget):

www.ammenet.dk

www.kellymom.com

http://www.lalecheleague.org

Dette indlæg blev udgivet i Amning, Baby, Barsel, Graviditet, Sundhed. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *