In the kitchen…

Så er ugen startet godt med paleo kost igen – og i går aftes, var der tid til at lave lidt lækkerier i køkkenet. Det gør, at det er nemt med mad til ugen, og så hygger jeg mig også, når jeg står i køkkenet. Desuden var det blevet tid til køleskabs-oprydning, og der var både lidt æg, lidt frugt, en peberfrugt og en portion æggehvider i køleskabet, som skulle bruges. Derfor blev det til en gang proteinpandekager og ægge “cup cakes”.

Pandekagerne blev rigtig gode, og nogle af dem blev nydt som et sent aftensmåltid :p

Opskriften på proteinpandekager:
90 g vanilje protein pulver
30 g mandelmel
15 g havregryn
300 g æggehvider
6 g psyllium frøskaller (HUSK)
24 g sukrin
1 moden banan
1 moden pære

Det hele blev blandet – og blendet med stavblender. Derefter hældt på panden og bagt kort på hver side.De smagte virkeligt godt med lidt skovbær og hakkede nødder. Den modne banan gjorde dem rigtig søde.

Ægge “cup cakes” kommer med som madpakke og mellemmåltid – der var desværre ikke noget kød til at komme i dem, men de kunne godt have brugt en pakke skinke eller kylling i strimler.
Opskriften på ægge “cup cakes”:
1 løg – hakket
1 grøn peberfrugt – hakket
690 g æggehvider
5 hele æg
Peber
Oregano
(kunne godt have brugt en pakke skinke eller kylling i strimler)

Det hele blev blandet og hældt i muffins forme. Bagt ved 175 grader i 35-40 min – og vupti klar til at spise. Hurtigt, nemt og smager altså ganske udemærket. Der kan selvfølgelig puttes lige de grønsager og kød i, som man har lyst til.

Dette indlæg blev udgivet i Food, food, food..., Lækkerier. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *