Introvert i en ekstrovert verden/branche…

Jeg er overvejende et introvert menneske – det nogle mennesker kender som indadvendt, selvom dette ord for mig ikke er helt dækkende. Når jeg siger, at jeg er introvert, så er der mange mennesker, der er uforstående, og siger “Det kan jeg ikke forstå. Sådan ser jeg dig da slet ikke!”. Tværtimod:

  1. Jeg beskæftiger mig indenfor en branche, hvor det at være ekstrovert er en nødvendighed og jeg kan rigtig godt lide det.
  2. Jeg nyder at planlægge og afholde arrangementer.
  3. Jeg har ikke noget imod at tale i større forsamlinger, holde foredrag eller undervise.
  4. Mit ydre væsen og dermed også en del af mig nyder at være ekstrovert og har det godt med det. Man kan vel kalde det min “arbejdskittel/-personlighed”.
  5. Jeg kan snakke med stort set alle.

Mange mennesker forveksler imidlertid det at være introvert med generthed – og det er ikke det samme. Jeg er ikke genert – og nyder også at være med i sociale sammenhænge. Hvad du ikke ser – er at efter mange timers socialisering så bruger jeg tid på at lade mine ekstroverte batterier op.

Jeg henter min energi fra mit indre liv af tanker, reflektioner, drømme og beslutninger. Når jeg er sammen med mange mennesker kan det virke forstyrrende og overvældende på mig. Jeg tænker og reflekterer over ting inden jeg svarer, og bryder mig ikke om hurtige afbrydelser, fordi det igen virker utroligt forstyrrende for mig.
Alt dette betyder også, at det er utroligt vigtigt for mig, at jeg indrette mit liv sådan, at der er plads til pauser. For på den måde at finde en balance mellem tingene. Jeg har efterhånden lært at mærke på mig selv, hvornår jeg har et behov for at trække mig og bare være mig…og bare være. Nogle gange er det 5 min andre gange har jeg brug for en hel dag. For mig har det faktisk taget lang tid at lære at sige fra. Jeg vil nemlig gerne alt muligt! Jeg elsker, det jeg laver, jeg nyder at være sammen med familie og venner, og jeg vil SÅ gerne bruge mere tid her…derfor har det virkeligt taget lang tid for mig at lære at sige nej. At lære at lytte til mig selv.

Første gang jeg begyndte at tænke over, at jeg måske var introvert er nok efterhånden en 2-3 år siden. Jeg begyndte at stifte bekendtskab med coaching og læste i den forbindelse en del i div. bøger, blogs og på nettet. Der var så småt nogle ting, der faldte på plads hen ad vejen, som jeg kom længere ind i denne verden. Jeg rettede fokus indad – begyndte at mærke efter og lytte til mig selv. Et af de tegn jeg fx lagde mærke til var, at jeg fx ikke umiddelbart har noget behov for at dele min indre verden med andre. Kender du det med, at du kommer hjem til mand/kone/kæreste, og det første du bliver spurgt om er: “Hvordan har din dag været?”. Et dejligt spørgsmål, som højest sandsynligt kommer af oprigtig interesse. Det viser, at den du er kommet hjem til interesserer sig for din verden. Mit svar har næsten altid været: “Den har været okay.” og så har jeg egenligt ikke sagt så meget mere end det. Og det betyder ikke at min dag ikke har været kanon god eller sindssygt dårlig. Det betyder ganske enkelt, at jeg ikke har behovet for at dele det lige, når jeg kommer hjem. Jeg har et behov for at trække mig tilbage og lige være i min egen verden for at finde ud af, hvordan jeg egentligt synes, at dagen har været.

Et andet tegn på at være introvert er, at du tænker på det “at lave ingenting” som rent faktisk at lave noget. Det at være alene hjemme er en aktivitet for mig – jeg nyder det, og ser frem til det. Og det er på ingen måde fordi jeg ikke elsker at være sammen med min kæreste eller vores tykke lille hund. På ingen måde! Det er en tid, hvor jeg lader min hjerne slappe af, og falde ind i sine egne riller. Jeg får ting gjort, bruger tid på mine hobbyer, og nogle gange dagdrømmer jeg bare. Hvis nogen ringer til mig i løbet af  min “alene-hjemme-tid” og siger: “Hvad laver du?”, så svarer jeg som oftest, “ingenting”, fordi folk ikke altid forstår det. Men for mig, er det at gøre ingenting, at gøre noget.

Nogle gange kan det føles som om, at hovedet er ved at eksplodere! Enhver introvert kender den udsøgte glæde af at træde væk fra en fest eller anden social begivenhed, og ind i badeværelset… Her kan døren lukkes, og hjernen koble lidt fra. Og du kan gå derud, selv når du ikke skal på toilettet. Genialt. Badeværelset er altid til rådighed for os, når vi har brug for en pause, fordi hovedet er ved at eksplodere. Et par øjeblikke i badeværelset kan være som en lille lur for hjernen.

Lige for tiden er jeg afsted på iværksætterkursus 3 gange om ugen – og det er VILDT spændende! De andre kursister er super engagerede og utroligt inspirerende at tilbringe tid sammen med. Der er så meget energi, liv, gå-på-mod og ikke mindst velvillighed samlet, når vi er sammen – og det er skønt. Jeg nyder det. Det betyder også, at jeg gør endnu mere brug af min ekstroverte arbejdspersonlighed end jeg gør til daglig, fordi jeg jo samtidig kører videre med mine dejlige kunder, hvor der heldigvis også støt kommer flere til. Hvad mere kan jeg ønske mig! Livet er dejligt, givende og fuld af muligheder.

Jeg kan mærke, at jeg i denne tid, hvor min ekstroverte side er ekstra i spil har mere brug for at lukke ned, koble af og trække vejret. Der er ikke den samme energi til at bruge tid sammen med venner og familie. Der er derimod et behov for at side lige så stille. Reflektere. Summe. Sidde. Ligge. Gå. Bare at være.
Der er et større behov for at kunne trække mig tilbage – og hente energi fra mit indre liv af tanker, reflektioner, drømme og beslutninger.

Jeg ville ønske, at jeg langt tidligere havde fundet ud af, at jeg er introvert. Jeg er overbevist om, at det kunne have gjort nogle både faglige og personlige forhold og udfordringer nemmere for mig, fordi jeg kunne tackle det på en anden måde eller vide, hvad der skulle til for, at jeg kunne fylde mine energidepoter op igen. På den anden side, så havde jeg måske heller ikke stået, hvor jeg står i dag. Selvstændig, iværksætter med drømmene på plads og målsætningen i orden.

Jeg elsker det, jeg laver!

Er du ekstrovert eller introvert….og hvad har du brug for, for at kunne fungere?

IMG_5309

/Rikke

Dette indlæg blev udgivet i Livet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *