Rectus diastase – hvad er det?

Under graviditet og fødsel bliver bindevævet i det yderste lag af mavemusklerne udsat for et stort stræk og et pres fra maven der vokser. På baggrund af dette kan der opstå delte mavemuskler – en såkaldt rectus diastase. Stort set samtlige gravide vil have en rectus diastase i 3. trimester. Efter et år vil omkring 60% fortsat have problemer med en rectus diastase. Ud af disse har 66 % også minimum én dysfunktion relateret til bækkenbunden… (hvilket er et kæmpe tabu for mange…men mere herom senere) 🙂
Mange – herunder også mænd (ja mænd) – går rundt med delte mavemuskler uden at vide det, da det desværre er et meget overset problem, som der efter min mening er alt for lidt fokus på. Hos mænd oplever jeg ofte rectus diastase som følge af stor overvægt omkring maven fx. ved den såkaldte ”øl-mave” hos mænd. Restus diastase kan også opstå på baggrund af forkert træning.

Min rectus diastase startede allerede omkring uge 17-18 i graviditeten, hvilket jo er et godt stykke tid før 3. trimester (uge 28). Her tog maven et kæmpe ryk – og voksede utroligt meget. Det var også her jeg kom til at døje med mit bækken, som blev ustabilt pga. de store ændringer i kroppens alignment og det mere ustabile bindevæv.

Hvordan ved du om du har en rectus diastase?

Mange kvinder døjer med topmave efter endt graviditet. En topmave, der ligner lidt den gravidlignende mave i begyndelsen. Maven forsvinder ikke, lige meget hvor meget man taber sig eller træner sin mave… tværtimod! Jeg har ofte set og/eller hørt, at folk træner uanede mængder af cardio, tonsvis af maveøvelser og er på skarp diæt – og alligevel er topmaven utroligt genstridig. Topmaven skyldes, at det udstrakte og tynde bindevæv ikke er stærkt nok til at holde organerne på plads inde i kroppen. Derfor rykker de sig nedad og fremad – og det er det, der giver topmaven.

(Obs. er du i tvivl, så lad dig undersøge for en evt. rectus diastase. Alle topmaver kommer ikke af en rectus diastase) 😉

Diastase betyder adskillelse eller separation. Rectus refererer til det latinske navn m. rectus abdominis for det yderste lag mavemuskler (dem vi kender som de lige mavemuskler). Det betyder altså, at de to halvdele af musklen flytter sig længere ud på siderne af maven og væk fra hinanden.

Billede lånt fra www.mavenogmig.dk

Billede lånt fra www.mavenogmig.dk

Rectus abdominis-musklen består af to halvdele, der løber fra brystbenet og ned til kønsbenet på hver sin side af navlen. De to dele samles i midten af noget bindevæv kaldet linea alba. Musklen er fuldstændig omsluttet af andre tynde lag bindevæv kaldet rectusskeden. De andre to lag af mavens muskler, de ydre og indre skrå mavemuskler (m. obliquus externus og internus abdominis) og den indre tværgående mavemuskel (transversus abdominis), fæster sig i rectusskeden. Alle mavens lag af muskler hænger derfor som sådan sammen med hinanden. Deres funktioner er at støtte din ryg og indre organer samt at skabe bevægelse i rygsøjlen” (kilde Maven og Mig).

Når en rectus diastase opstår, bliver bindevævet helt tyndt og svækket, da det strækkes i takt med, at musklen deler sig (obs det er i princippet ikke musklen, der deler sig, men som beskrevet det bindevæv, som ligger imellem de lige mavemuskler, der giver sig). Det betyder, at det nu ikke længere er dine mavemuskler som støtter dine organerne, men bindevævet. Jo tyndere bindevævet bliver, jo større bliver adskillelsen af mavemusklerne, og jo mere alvorlig bliver tilstanden.

Jeg var ikke i tvivl – så snart jeg belastede mine mavemuskler kom den velkendte toblerone-mave/trekantsmave fx når jeg rejste mig fra liggende til siddende stilling. Herunder ser du et billede af, hvordan min mave ser ud i afslappet, og så snart jeg forsøger at rejse mig fra liggende til siddende (hvilket jeg normalt undgår).

0B121BA4-5A05-4559-B803-887CE475D840

Øverste er i afslappet. Nederste er på vej til at rejse sig

076870C8-FA3D-4FA7-9DE6-172CDFA1F556

Øverste er i afslappet. Nederste er på vej til at rejse sig

Maven og Mig har en rigtig fin guideline til, hvordan du selv tjekker for en evt. rectus diastase – både under graviditet og hvis du ikke er gravid. Du kan finde deres guideline her.
Er du fortsat i tvivl om, hvordan du skal tjekke det eller generelt forholde dig, så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en, som kan hjælpe dig. Skriv evt. til mig, og så skal jeg gerne hjælpe dig med at finde en behandler i nærheden af dig, så du kan få taget hånd om problemet.

Hvilke gener kan det medføre?

Nogle opdager først, at de har en rectus diastase, når de får gener af den. Der forekommer en del gener, som kan relateres til en rectus diastase som fx:

  • Lændesmerter
  • Ustabilt bækken
  • Fordøjelses- og tarmbesvær
  • Udbulende mave
  • Stress inkontinens
  • Forskellige former for brok – ofte navlebrok ifbm. rectus diastase

Mange af ovenstående gener vil have indflydelse på hinanden.

Hvad er anbefalingerne?

Mange kvinder får hos lægen at vide, at de bare skal lære at leve med deres delte mavemuskler efter en graviditet, og at det eneste andet alternativ er en operation. Dette anbefales ofte også uden der overhovedet er afprøvet evt. træning, hvilket er langt imod mine overbevisninger. Jeg vil til en hver tid altid anbefale at prøve med korrekt træning inden en evt. operation, som i nogle tilfælde kan være nødvendig. Hvis der er prøvet med korrekt træning med fokus på at optimere muskelsammenspil og kropspositionering først, vil en operation evt. kunne undlades, viser den sig fortsat at være nødvendig (i sjældne tilfælde), så vil du uanset have et langt bedre udgangspunkt post-operativt.

Start med træning

Rectus diastase kan i langt de fleste tilfælde trænes. Jeg vil i et senere blogindlæg komme ind på, hvilke øvelser og tiltag jeg laver under graviditeten samt efter fødslen for at give min rectus diastase de bedst mulige forudsætninger for at hele.

Kilder:

Udgivet i Bækkengener, Graviditet, Rectus diastase | Skriv en kommentar

At gå over tid

Jeg er med i to forskellige terminsgrupper på facebook for dem med termin i august 2016, og eftersom vi er ved at være ved slutningen af august så er mange efterhånden utroligt utålmodige over, at bebsen ikke er kommet endnu. Nogle var allerede super utålmodige ved uge 37+0, fordi det ligesom er at føde indenfor termin fra uge 37+0 til 42+0, det er bare som om mange glemmer den sidste del….altså til 42+0 😉
Der er blevet snakket hindeløsning, diverse former for igangsættelser med mere. Meget vel – man kan have hver sin årsag til at man ønsker at baby kommer så tidligt som muligt (indenfor termin that is), men jeg tænker bare… Altså datoen for termin – dermed 40+0 er jo retningsgivende. Kun ca 6% af alle føder på den dag, og om man føder før eller efter den dag er der ikke ret mange der kan sige noget om. Derfor har jeg faktisk haft utroligt svært ved at forstå den her utålmodighed, som nærmest meldte sig så snart man var 37+0.

Jeg er selv gået over termin, og går selvfølgelig og glæder mig super meget til at møde det lille menneske, som vi sammen har skabt. Jeg er omend utroligt glad for at være gået til 40+0, fordi det ligesom er her bebsen skulle være helt færdigbagt – vel vidende, at mange babyer klarer sig rigtig rigtig fint, hvis de er født før! Der var nu alligevel et eller andet tilfredsstillende i at runde den dato, selvom bebs så ikke valgte at kigge frem 🙂

Nå det eneste jeg ville med opslaget var vel, at selvom jeg også begynder at være små utålmodig, så forsøger jeg fortsat at nyde de sidste dage med bebs i maven, Henrik og jeg forsøger at nyde aftenerne sammen, hvor vi har tid til bare at være os og ikke mindst så forsøger jeg at få noget ud af dagene, men samtidig spare lidt på energien, hvis nu en fødslen skulle gå i gang lige pludseligt 😉 Eneste håb herfra er at det ikke bliver nødvendigt med en igangsættelse, og at bebs kommer inden 42+0, så hjemmefødslen fortsat er en mulighed – og der er heldigvis tid endnu.

IMG_4058 IMG_4084 IMG_4093 IMG_4099

 

Udgivet i Graviditet | Skriv en kommentar

Højgravid og træning hjemme

Bækkenet driller fortsat og generne er efterhånden kommet til lyske og skamben også, og sidder ikke længere blot omkring korsben, lænd og hofter. Det betyder ikke, at træningen helt er sløjfet. Det betyder blot at der er ændret væsentligt i træningen.

Det varierer meget, hvad kroppen vil være med til. De store gåture, tunge løft med mere er dog efterhånden helt udelukket og har været det længe. Det betyder også, at træningen pt klares hjemme på stuegulvet med måtte, bold, elastik og håndvægte – lidt er bedre end ingenting, og i det store hele drejer det sig jo blot om at få bevæget kroppen igennem. Det er langt hen af vejen det der gør godt og gør glad 🙂

IMG_4101

Det er lidt forskelligt, hvad træningen består af, men generelt består det af aktivering af baller, lænd, core, skuldre samt at få mobiliseret bækken og ryg.

I dag bestod træningen fx af:

  • balance øvelser på bold
  • sidebøjninger siddende på bold
  • dødløft med kettlebell
  • bækkenløft med ryggen på bold
  • mobilisering af bækken
  • mobilisering af brystryg

Jeg laver 10-15 gentagelser af hver øvelse, og udfører gerne 2 øvelser skiftevis, hvor jeg så gentager dem 2-4 gange alt efter, hvordan det føles.

Det er dejligt at få bevæget kroppen lidt igennem, men jeg glæder mig nu til igen at få lidt flere skridt ind på kontoen 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Det der amning…

Jeg har ingen erfaringer med amning – what so ever. Jeg har læst langt mere om selve graviditeten, fosterets udvikling og fødslen end jeg har om amning. Det ændrer dog ikke på, at det faktisk anbefales, at du forbereder dig lige så godt på amningen som til selve graviditeten og fødslen. Så da det hele ligesom var ved at være oppe over, og baby kunne poppe når som helst, så måtte jeg jo hellere forsøge at kigge lidt nærmere på det også, og hvad ville være mere belejligt end at spørge en jordemoder og min svigerinde med 2 børn til råds 🙂

Pernille har været så sød at skrive et indlæg til bloggen omkring amning – som du kan læse her:

Det der amning:

Inden jeg starter, kan det måske være relevant at vide lidt om, hvem jeg er. Mit navn er Pernille, jeg er uddannet jordemoder og er ansat på fødegangen på Aalborg Universitetshospital. Derudover er jeg mor til 2 – Sofia på snart 3 år og Magne på knap 11 måneder. Da jeg ventede Sofia var jeg lige knap færdig med min uddannelse som jordemoder. Jeg manglede sådan set kun at skrive min bacheloropgave, og følte derfor at jeg stort set allerede var færdig.

Den generelle holdning fra folk omkring mig var da også, at jeg om nogen måtte vide helt præcist hvad jeg gik ind til, nu hvor jeg snart skulle blive mor for 1. gang. Langt hen af vejen var jeg enig. Der var ikke meget i graviditeten der kom bag på mig, for jeg havde læst om alle tænkelige scenarier i et hav af bøger, og efterhånden støttet en stor portion kvinder igennem deres graviditeter og fødsler. Fødslen var heller ikke hverken ukendt eller skræmmende, for også her vidste jeg egentlig godt, hvordan jeg bedst muligt kunne forberede mig på, hvad der ventede forude. Dagen kom, Sofia blev født, og jeg vidste udemærket godt, at det bedste for hende nu ville være at komme til brystet.

Jeg var før blevet spurgt om det var mit ønske at amme, og min eneste tanke havde været: ”Selvfølgelig!”. Jeg havde ikke på noget tidspunkt overvejet at dette ikke var en mulighed, og havde vitterligt ikke forestillet mig at det skulle gå hen og blive et problem. Men det gjorde det.
Efter gentagne episoder med revner, sår, brystbetændelse, svampeinfektion, et klippet tungebånd, suttebrikker, og mange mange flere ting, flød bægeret over. Sofia var 5 uger gammel da jeg stoppede med at amme, og måske omkring 6 måneder gammel da jeg stoppede med at græde over det.
Derfor ved jeg, om nogen, at amning ikke altid er en dans på roser! Det er ikke altid noget der bare fungerer på trods af, at det jo i virkeligheden er noget af det mest naturlige, der findes her i verden. Alle mødre og børn er forskellige, og derfor vil der sommetider opstå situationer, hvor vi ganske simpelt har brug for hjælp. For mig var det et stort tab, at miste amningen, og jeg følte uden tvivl at jeg havde fejlet. Men mere om den tanke senere!

Først er det måske vigtigt at nævne, hvorfor amning for nogen er af stor betydning – og hvorfor det kan gøre ondt når det ikke lykkes. Modermælk er uden tvivl den sundeste ernæring for det nyfødte barn, og hvor meget man end forsøger på at få modermælkserstatning til at ligne, så er det endnu ikke lykkedes producenterne. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen at man ammer fuldt (dvs. barnet ernæres udelukkende af modermælk) til barnet er omkring 6 måneder, og herefter ammer delvist til barnet er 12 måneder eller ældre.

Amning har en lang række helbredsmæssige fordele for barnet, f.eks.:

  • Det nedsætter risikoen for infektionssygdomme
  • Det nedsætter risikoen for at udvikle allergi
  • Det nedsætter risikoen for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme
  • Det nedsætter risikoen for type 1-diabetes og muligvis nogle former for børnecancer
  • Det medfører en bedre synsfunktion i ammeperioden
  • Det medfører en lidt lavere tilvækst i første leveår, men muligvis en øget sluthøjde
  • Det medfører muligvis en bedre kognitiv udvikling
  • Det medfører muligvis en nedsat risiko for pludselig uventet spædbarnsdød (også kendt som vuggedød)
  • Det nedsætter muligvis risikoen for fedme i barndommen
  • Det er associeret med et lidt lavere blodtryk, en mere gunstig lipidprofil og en nedsat risiko for type 2-diabetes senere i livet

Derudover har amning også en række helbredsmæssige fordele for den ammende, såsom bl.a. at nedsætte risikoen for brystkræft (og muligvis også kræft i æggestokkene), og muligvis også nedsætte risikoen for type 2-diabetes. (Alt dette er taget fra sundhedsstyrelsens håndbog om amning, og har man lyst til at læse mere om de sundhedsmæssige fordele, kan bogen findes og læses af alle online.)

I de uger jeg ammede Sofia, var jeg i mig selv ét stort råb om hjælp. Jeg havde meget svært ved at forstå, hvorfor tingene ikke ville lykkes for mig. Hvorfor gjorde det så ondt? Hvorfor fik jeg brystbetændelse igen og igen? Hvorfor ville hun spise så ofte? Mættede min mælk mon bare ikke nok? Hvorfor fik jeg allerede på 2. dagen sår og revner? Jeg havde så uendeligt mange spørgsmål, men følte ikke jeg havde nogen at stille dem til!
Så når en nybagt mor føler hun fejler – på trods af, at hun i virkeligheden gør alt i hendes magt for at få det til at fungere – måske det så i virkeligheden er vores system der fejler?

Det danske sundhedssystem i dag, tilbyder – efter min mening – alt for lidt amme-hjælp til de nybagte mødre. Bevares, alle får tilknyttet en sundhedsplejerske som de kan ringe til, men det er bare ikke altid de står til rådighed på de tidspunkter, hvor man har mest brug for hjælp. For eksempel havde min sundhedsplejerske telefontid på hverdage fra kl 8-9, og ikke ellers. Desuden er det ikke alle sundhedsplejersker, der er uddannede ammerådgivere, og der vil være situationer, hvor deres viden kommer til kort. Flere studier tyder på, at kvinder med stor viden om amning ammer længere, og at kvinder der oplever amningen som sværere end forventet, ammer i kortere tid – så noget af det, der har kæmpe betydning for at få et ammeforløb op at køre, er VIDEN. Derfor håber jeg, at jeg kan hjælpe nogen af jer der læser med her, med at få aflivet nogle af de myter der florerer i samfundet omkring amning, så jeres viden omkring amning også kan blive endnu større 🙂

14031107_10153663773586123_97803921_n

  1. Barnet skal kun ammes hver 3.-4. time

Det er simpelthen ikke rigtigt – kort sagt. Det er et levn fra gammel tid, hvor ro, renlighed og regelmæssighed var hver mands mantra, og folk mente, at spædbørn hurtigt måtte tilpasse sig familiens rutiner. Børn er forskellige, og har derfor brug for at blive ammet på forskellige tidspunkter. De første mange måneder er der som regel ikke meget rytme i det. Nogle gange går der 3 timer imellem to amninger, andre gange går der måske 40 minutter. Man må prøve sig frem, lære sit barn at kende og gøre sit bedste 🙂

  1. Mit barn vil spise hele tiden, så jeg har ikke nok mælk!

Endnu en myte som det kunne være rigtig godt at få aflivet! Mange børn vil gerne ammes ofte i de første måneder, da det ganske enkelt er det der falder dem mest naturligt. Deres mavesæk er meget lille, og modermælk er ret let fordøjeligt, så det er ikke unormalt, at de kort tid efter et måltid kan være sultne igen. Derudover er det vigtigt at huske på, at amning ikke kun er et udtryk for sult. Babyer søger brystet når de er sultne, trætte, overstimulerede, i hyggehumør, osv. Derfor vil de sommetider søge brystet oftere end andre gange, hvis de fx er ved at tage et stort udviklingsspring. Det har ikke noget at gøre med, om man ikke har mælk nok. Hvis barnet tager på og vokser, så har man den mælk der skal til 🙂

  1. Mit barn tager ikke på, så der er ikke nok næring i min mælk.

Man kan faktisk ikke rigtigt tale om, at der er nogen kvinder der danner modermælk med for lidt næring i. Selvfølgelig ses det sommetider, at man har et barn der ikke tager på af amning, men så er det ofte af andre grunde. Hvis barnet ikke tager nok på, skyldes det i de fleste tilfælde, at man ammer for sjældent. Hvis barnet bruger sut, kan sutten sommetider komme til at erstatte et måltid, og man kan på den måde komme til at amme for lidt. I andre tilfælde kan det handle om, at man simpelthen har en overproduktion, og at barnet derfor får for meget af den tynde mælk og for lidt af den tykke mælk. Hvis man har et barn der ikke tager nok på, så er det en rigtig god idé at kontakte en ammerådgiver, og i fællesskab finde frem til årsagen, i stedet for med det samme at ty til sutteflasken – hvis man altså ønsker at amme 🙂

14009837_10153663773626123_542601737_n

  1. Jeg tilbød mit barn en sutteflaske, og han/hun spiste det hele! Så må han/hun jo være mere sulten.

Størstedelen af alle børn vil helt automatisk tage imod en sutteflaske, hvis de får den tilbudt. Det har ikke noget med sult at gøre, men er derimod ren refleks. Børn født til tiden bliver født med en ret veludviklet og effektiv sutterefleks, og hvis man putter en lillefinger ind i munden af dem vil de helt automatisk danne vakuum og sutte på den. Det samme sker med sutteflasken. Sutteflasken er derudover meget nem at få mælk ud af, så der skal ikke meget til før de har tømt den. Hvis man gerne vil amme kan det være en idé helt at undgå sutteflaske, eller i hvert fald bruge den med omtanke, da nogle børn fravælger brystet fremfor flasken – ganske enkelt fordi det ikke kræver den store indsats af få mælken ud af flasken 😉

  1. Hvis man får brystbetændelse, må man ikke amme mere.

Endnu engang – ikke sandt 😉 Hvis man får brystbetændelse, skyldes det at mælken har hobet sig op i brystet, er sevet ud i det omkringliggende væv fra mælkegangene og danner enten en inflammation eller en infektion i brystet (afhængigt af om det er med eller uden bakterier). Bottom line – der er simpelthen for meget mælk i brystet! Derfor er det faktisk den bedste kur at amme, og meget gerne i døgndrift! Jo mere man ammer, jo mere mælk kommer der ud, og jo hurtigere skulle man gerne komme sig over sin brystbetændelse. Bevares, det er mildest talt ikke rart, men det går over igen, og det er tilladt at tage lidt mildt smertestillende imens det står på. Det er ikke farligt for barnet at drikke mælken, selvom der er bakterier i og der faktisk sommetider også kommer pus med ud i mælken. I nogle tilfælde er det nødvendigt at behandle med antibiotika, og også her er det en god idé at fortsætte med at amme, alt det man overhovedet magter 🙂

  1. Min baby bruger mig som sut!

En sut er egentlig en forkortelse af ordet ”narresut”. Det har man kaldt den, fordi man i virkeligheden forsøger at narre barnet til at tro, at den sutter på brystet. Derfor kan man vel ikke rigtig sige at barnet bruger brystet som sut, men at barnet i virkeligheden bruger sutten som bryst 😉 Barnet bruger en anden sutteteknik når det sutter på sutten, end det gør når det sutter ved brystet. Man har tidligere troet, at barnet derfor ikke måtte få sut de første dage, da det kunne forvirre barnet og være medvirkende til at barnet ville sutte forkert på brystet. Dette er dog ikke tilfældet. Det er alligevel stadig en god idé at vente med at introducere sutten til amningen er veletableret, da (som det også står skrevet lidt længere oppe) man ellers kan komme til at springe amningen over et par gange, og det vil gå ud over barnets vægtøgning og mælkeproduktionen.

____

Det her var blot en lille del af alle de myter, der findes omkring amning, men jeg håber at denne nye viden trods alt for nogen kan gøre en forskel! Det gjorde det for mig. Efter mit mislykkede forsøg på at amme Sofia, tog jeg kampen op og gjorde alt, hvad jeg kunne for at forberede mig, inden jeg skulle føde for 2. gang. Jeg læste og læste og læste, og søgte hjælp hos en rigtig dygtig ammerådgiver – og selvom det bestemt heller ikke har været nemt denne gang (læs: har endnu engang være indlagt med brystbetændelse et par gange eller 3 😉 ), så lykkedes det at få amningen til at fungere. Jeg ammer stadig den dag i dag, og Magne bliver snart 11 måneder – og vi nyder det begge to!

Husk på, der findes så mange historier om lige præcis dette emne, da det ofte er noget der bliver fortalt af kvinderne fra generation til generation. Men det man troede var rigtig da min mormor eller sågar min egen mor blev mor for første gang, er ikke nødvendigvis rigtig i dag. Vi bliver hele tiden klogere og lærer hele tiden nye ting om kroppen og dens mange mysterier – og hvor er det bare fantastisk! Derfor kan det være en god idé at søge viden fra folk der ved noget om emnet, og passe på med at lytte for meget til alle husmoderrådene 😉

Lige til allersidst er det vigtigt for mig at pointere, at dette indlæg ikke skal forstås som et bank oveni hovedet af de mødre, der ikke har haft lyst til at amme, eller ikke har haft held med at få det til at fungere. Som jeg har nævnt tidligere, er vi alle sammen forskellige mennesker, og det er meget forskelligt, hvad der gør os lykkelige. Derfor er der ingen facitliste over, hvad der altid er det rigtige at gøre, og vi må alle mærke efter, hvad der føles rigtigt for lige præcis os selv og for vores familie. Amning er ikke for enhver pris, og det skulle helst være en hyggelig stund imellem mor og barn. I sidste ende er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi alle vil gøre, hvad vi mener er bedst for vores barn, og med kys, kram og kærlighed kommer man langt 🙂

pernille

/Pernille

Udgivet i Amning, Baby, Sundhed | 1 kommentar

Lækre gulerodsbrud

I går delte jeg opskriften på chokoladebrud. I samme omgang blev der lavet gulerodsbrud –  som sagt bruger jeg egenligt blot en grundopskrift, og bruger samme dej og fremgangsmåde til både gulerodsbrud, chokoladebrud og den kan også bruges med frugt som fx revne æbler og nødder.

Opskriften er stærkt inspireret af Amo’s opskrift i Den store Bagebog 3 på gulerodsbrud – og her får du opskriften til gulerodsbrud. De er super gode og luftige, både direkte fra ovnen, efter et par dage i posen og tilmed efter en tur i fryseren. Jeg er fan – og synes de gør sig godt som supplement til madpakken 🙂

Til ca 12 stk. skal du bruge:

  • 750-1000 g hvedemel
  • 3-4 dl havregryn
  • 50 g gær
  • 5,5 dl lunkent vand
  • 75 g sukker
  • 15 g salt
  • 1 dl olie
  • 2 æg
  • 150 g solsikkekerner
  • 4-6 revne gulerødder

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i lunkent vand
  2. Tilsæt havregryn, sukker, salt, og olie og rør sammen.
  3. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, og ælt det hele godt igennem til dejen er lind.
  4. Lad dejen hæve på bordet med et klæde over i ca. 1 time.
    Resten bliver lidt noget gratværk – men det er rigtigt nok 😉
  5. Lav en fordybning i midten, og slå de 2 æg ud i fordybningen. Kom solsikkerkerner og revne gulerødder ned til æggene. Fold dejen sammen til en stor bolle.
  6. Brug en stor kniv til at hakke dejen i småstykker med. Saml hele tiden æg, solsikkekerner og gulerødder op og ind i dejen. Dejen skal være ujævn.
  7. Når dejen er hakket helt i småstykker, og du og bordet er grattet godt ind, så deles dejen i 12 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir.
  8. Lad gulerodsbruddene hæve i en time.
  9. Bages ca. 13-15 min. i en forvarmet ovn på 200 grader (varmluft).


IMG_4021IMG_4024Velbekomme 🙂

Udgivet i Bagværk, Kost, Lækkerier | Skriv en kommentar

Lækre chokoladebrud

Den anden anden blev der bagt lidt herhjemme og der blev lavet chokoladebrud – egenligt bruger jeg blot en grundopskrift, og bruger samme dej og fremgangsmåde til både gulerodsbrud, chokoladebrud og den kan også bruges med frugt som fx revne æbler og nødder.

Opskriften er stærkt inspireret af Amo’s opskrift i Den store Bagebog 3 på gulerodsbrud – og her får du opskriften til chokoladebrud. De er super gode og luftige, både direkte fra ovnen, efter et par dage i posen og tilmed efter en tur i fryseren. Jeg er fan – og synes de er lækre til den søde tand 😉

Til ca 12 stk. skal du bruge:

  • 750-1000 g hvedemel
  • 3-4 dl havregryn
  • 50 g gær
  • 5,5 dl lunkent vand
  • 75 g sukker
  • 15 g salt
  • 1 dl olie
  • 2 æg
  • 300 g mørk chokolade

IMG_4025

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i lunkent vand
  2. Tilsæt havregryn, sukker, salt, og olie og rør sammen.
  3. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, og ælt det hele godt igennem til dejen er lind.
  4. Lad dejen hæve på bordet med et klæde over i ca. 1 time.
    Resten bliver lidt noget gratværk – men det er rigtigt nok 😉
  5. Lav en fordybning i midten, og slå de 2 æg ud i fordybningen. Kom chokoladestykkerne ned til æggene. Fold dejen sammen til en stor bolle.
  6. Brug en stor kniv til at hakke dejen i småstykker med. Saml hele tiden æg og chokoladestykker op og ind i dejen. Dejen skal være ujævn.
  7. Når dejen er hakket helt i småstykker, og du og bordet er grattet godt ind, så deles dejen i 12 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir.
  8. Lad gulerodsbruddene hæve i en time.
  9. Bages ca. 13-15 min. i en forvarmet ovn på 200 grader (varmluft).

IMG_4022

IMG_4023

IMG_4026

Velbekomme 🙂

Udgivet i Bagværk, Kost, Lækkerier | Skriv en kommentar

Overvejer et Garmin Vivoactive HR

Jeg har i lang tid brugt mit Soleus Go som aktivitets tracker, og jeg har været utroligt glad for uret. Nu kunne jeg dog godt tænke mig et ur, som kan lidt mere – og jeg tænker at med baby ude af kroppen, så skulle jeg gerne kunne begynde at bevæge mig lidt mere igen stille og roligt. Derfor tænker jeg, at et ur som Garmin Vivoactive HR måske lige er uret. Det får gode anmeldelser, og jeg synes det virker til at kunne en masse uden at blive alt for specifikt.
Jeg synes, at en aktivitetstracker er med til at motivere til at få bevæget sig. Jeg har været utroligt glad for skridttælleren på mit Soleus Go, da det faktisk betyder, at jeg får gået mere. Kan jeg se, at jeg har været mere stillesiddende end normalt, så får jeg ofte puttet lidt ekstra skridt ind uden problemer sidst på dagen – og det gør mig godt og glad 🙂

De ting jeg reelt gerne vil have er GPS, skridttæller, HR samt mulighed for tidtagning på gå- og løbeture og dernæst er det fedt, hvis det også kan bruges til cykelture, roning og styrketræning.

Desuden kan uret kobles op til en app på telefonen, så det giver et nemt overblik over det hele.

Jeg har kigget en del på lidt forskellige ure, og ift. design og kunnen, så er det fortsat det ur, jeg finder mest interessant.

Review på youtube her

Garmin1 Garmin2

Er der nogle der har erfaringer med uret?
Eller andre som de kan anbefale, som kan det samme?

Udgivet i Gadgets, Sundhed, Træning | Skriv en kommentar

At føde i vand

Vi har siden vi besluttede os for en hjemmefødsel gjort os en del tanker omkring, hvor, hvordan og hvorledes det hele mon kunne foregå her hjemme. En af tankerne som har fyldt en del for mig er fødsel i vand. Når fødslen foregår hjemme sætter det sine begrænsninger ift. smertestillende, og måske kan vandet hjælpe mig her i den sidste del af åbningsfasen, som efter sigende skulle trække tænder ud.

Nogle fortæller at vandet har gjort underværker for dem, og andre fortæller, at de overhovedet ikke kunne magte at være i vandet, så det bliver spændende, hvad kroppen siger, når først det står på.
Ikke desto mindre, så har jeg lejet et fødekar fra La Bassine, og det fik vi afprøvet i denne uge. Det er meget rart at vide, hvor lang tid det tager at puste det op og fylde det, om der er varmt vand nok i hanen, er der plads, der hvor vi havde forestillet os det skulle stå osv.

IMG_3967

IMG_3968

IMG_3971

IMG_3972

Sådan helt generelt kan man føde i vand ved en ukompliceret graviditet med fødsel mellem uge 37+0 til 42+0 – hvilket jo også er nogle af de kriterier, som gør sig gældende for en hjemmefødsel.

Fødslen i vand er egenligt tænkt mest som smertelindring til mig selv undervejs, og dernæst kan jeg da også godt lide tanken om, at det ser ud som børn nyder at blive født under vand. Nogle beskriver det som om, at man næsten forestille sig badekarret som en slags ”penthouse-livmoder”, hvor børnene lige kan strække benene, inden de bliver konfronteret med den nye verden udenfor livmoderen.
Normalt tager barnet sit første åndedrag, når det kommer ud i luften. Når barnet fødes under vand virker den såkaldte ”dykkerrefleks” og der er derfor god tid til at få barnet ”oven vande” efter fødslen. Indtil da får barnet ilt på samme måde som inde i livmoderen – altså gennem navlestrengen. Derfor kan en del børn født i vand godt være lidt længere tid om at blive lyserøde efter fødslen, end børn født på land.

Vandeti fødekarret bør have en temperatur på mellem 35 og 37 grader – altså omkring legemstemperatur. Inden du kommer ned i vandet, får du oftest et lavement. Vandet omslutter din mave og dit underliv, og når barnet fødes, sker det altså under vand. En af de største fordele ved vandfødsel er det varme vands afslappende virkning.
Du er mobil når du er i vandet pga. den oppebærende effekt og kan hurtigere ændre stilling, hvilket altid er gunstigt for dit barns nedtrængning gennem bækkenet. Måske medvirker det varme vand tilmed til en øget blodcirkulation i dit mellemkød, som derved opnår øget elasticitet, hvilket er positivt ift. risikoen for bristninger. De fleste fødesteder vil helst have dig op af badekarret og føde moderkagen på fødelejet.

Læge Vibeke Manniche skriver i sin bog “Alt om barnet”, at: “Mange kvinder bruger fødekarret til at opnå smertelindring under specielt sidste halvdel af udvidningsfasen. Vesmerterne mindskes, og fødslen fremskyndes lidt, fordi livmoderhalsen hurtigere udvides og udslettes. Fødekarret har en speciel god virkning, efter at livmodermunden har udvidet sig de første fem centimeter, Inden da kan den øgede afslapning få fødslen til at gå lidt i stå.

Så nu er fødekarret afprøvet, og der er købt en liner til at ligge indeni til selve fødslen. Så må vi se om det kommer i brug, og om det er lige så behageligt som det lyder 🙂

Udgivet i Fødsel, Graviditet | Skriv en kommentar

Kan jeg så føde hjemme?

Jeg er på nuværende tidspunkt indenfor, hvad der kaldes at føde til termin, hvilket er super skønt. Den lille kan melde sin ankomst, så snart han er klar, og så er det helt okay.

Tidligere skrev jeg omkring, at vi havde taget valget omkring en hjemmefødsel (læs her). I samme indlæg nævnte jeg også, at der var flere ting, som skulle være helt i orden – fx skulle han stå med hovedet nedad, ikke være for stor m.m.
Jordemoderen har netop været på hjemmebesøg i dag, hvor hun har haft den berømte “hvide spand” med. I hjemmefødselsordningen i Aalborg udleverer jordemødrene en hvid spand med lidt forskelligt udstyr til hjemmefødslen, når de kommer hjem til en, og alt er som det skal være. Dette er tidligst i uge 36+0. Jeg er lidt længere end det, men det hele skal jo gå op med jordemoderens ferie osv.

IMG_3973

Udover den hvide spand kommer jordemoderen på dagen selvfølgelig med en taske med forskelligt grej også. Spanden indeholder noget af det som alle helt generelt bruger i en eller anden grad ifbm. en fødsel, og gør, at jordemoderen på dagen skal medbringe mindre.

IMG_3974

Indholdet af den hvide spand: Bind og bleer, et afdækningsstykke i plast, affaldsposer, “nylonsunderbukser”, lavement, handsker og lidt blå stykker til afdækning.

Jeg og baby blev tjekket igennem, vi fik snakket ønsker til fødslen, hvor og hvordan vi havde forestillet os det skal foregå, samt hvad jordemoderen har brug for står til rådighed til hende (fx en lille lampe til hvis der skal syes, en skammel at sidde på ved fødekar og lignende). Det var en super hyggelig samtale, og generelt må jeg sige, at jeg kun har ros til de jordemødre jeg har været i kontakt med i Aalborg. Trods travlheden – som jeg ved der er, og at de løber så stærkt som de overhovedet kan. Så har jeg personligt intet mærket til det. De har haft tid til at snakke med mig/os, jeg er blevet tjekket ordenligt hver gang, og de har været søde til at svare på mine spørgsmål.

IMG_3966

Nu til det store spørgsmål – var alt så som det skulle være?
Vægtskønnet lød på 3300 g og symfyse-fundusmål på 36, så han følger sin kurve som han skal, og ligger indenfor normalen ift. en hjemmefødsel.
Baby vender fortsat med hovedet nedad, og står næsten fast. Jeg er også begyndt at kunne mærke at han er ved at komme godt ned i bækkenet, en fornemmelse jeg tænker de fleste gravide kan nikke genkendende til.
Derudover snakkede vi lidt omkring, hvordan vi forholder os med hundene. Om der skulle være andre tilstede end Henrik, jeg og jordemoderen og evt. en nyopstartet kollega. Samt hvilke ting hun ville anbefale os at have sådan at det kunne forløbe så gnidningsfrit som muligt fx. lidt forskelligt mad, varme håndklæder og varmt vand – ja ligesom i filmene – med varmt vand og varme håndklæder kommer man åbenbart langt 😉
Vi talte omkring, at jeg ønsker at føde i vand, hvis ellers jeg finder det rart, at sofaen bliver dækket af, hvis jeg ønsker at rykke derover og lignende.
Derudover kom vi omkring evt. komplikationer, hvilke tegn, der kan være til en evt. overflytning til sygehus

Ovenstående betød, at jordemoderen lod den fine “hvide spand” stå – YAI!!!
Så når fødslen går i gang, og bebs har tænkt sig at komme ud, så satser vi på, at han får lov at komme til verden herhjemme i stuen 🙂

IMG_3913

Udgivet i Fødsel, Graviditet | 2 kommentarer

Mit hår er et mareridt!

Mit hår har ændret sig SÅ meget under min graviditet. Nogle taler om mere smukt og glansfuldt hår, hvilket ikke just har gjort sig gældende for mit. Tværtimod synes jeg nærmest. Det er blevet mere tørt og glansløst. Filtrer nemmere og ligner mest af alt bare en stor høstak!
Trine fra Hårstylisten.dk har været så sød at vejlede mig undervejs, og har tilmed skrevet et lille indlæg her til bloggen, som jeg gerne vil dele med Jer andre. Måske er der lidt hjælp at hente 🙂

Er du gravid, og frygter at tabe håret eller få ”amme-hår”?

Så har jeg nogle gode råd, som du kan tage med på vejen under ”den søde tid”, og forhåbentlig finde lidt hjælp i.

13883667_10154095712798961_1554689487_n (1)

De fleste gravide oplever, på et eller andet tidspunkt før, eller efter fødsel, at de taber en del hår. Særligt hårgrænsen i panden, og tindingerne er udsatte områder. Og det er bare ikke pisse fedt, når man i forvejen skal acceptere, at et lille menneske flytter ind i ens krop, og ommøblere det hele inden den flytter ud, og efterlader dig med en ny krop. At man så oven i købet, skal rende rundt med en ny, og særdeles høj hårgrænse, piftet op med skaldede tindinger, er bare ikke det selvtillidsboost, man på det tidspunkt kan have brug for. Men det er altså svært at slippe uden om, da det er hormonelt betinget, og hormoner er der jo overflod af i sådan en graviditet, og såvel også efter. Så accepter, at det er en ”del af pakken”, men vid at der ér ting du kan gøre for, at det ikke stikker helt af.

  • Sørg for at tage de anbefalede vitaminer i graviditeten. Baby suger alt, hvad mor har i sig, også af den slags som påvirker hår, hud og negle. Så det er altså vigtigt at huske dem. Snak evt. med din læge om ekstra B-vitamin, som styrker håret.
  • I en graviditet, kan man nemt have problemer med tørt og livløst hår. Igen fordi baby tager alt. Derfor anbefaler jeg, at du tager en god snak med din frisør om, hvilke produkter som kan hjælpe dig til at undgå tørt og livløst hår. Der findes i dag utroligt mange gode produkter, uden parabener og anden unødvendig kemi.
  • SPIS FISK! Sundhedsstyrrelsen anbefaler gravide, at spise fisk flere gange om ugen, og det gør jeg også. Fisk er rig på så mange gode vitaminer og Omega-3, som er det rene guf for dit hår. Gerne fed fisk som fx laks. Det eneste du skal være opmærksom på, er ikke at spise for meget fisk, som indeholder tungmetaller, som fx tun. Ellers skal du bare give den gas, og dit hår vil elske dig for det.
  • DRIK VAND! Fordi kroppen er på overarbejde, og har brug for væske, ”thats a fact”. Men håret har om noget brug for at du drikker vand, for at undgå at blive tørt og glansløst. Så ”drik drik drik” (vand… )

Der findes mange gode råd til gravide, og det kan være en jungle, og nærmest stressende, hvis man skal forholde sig til det hele. Mit bedste råd er, brug din sunde fornuft…. Den når man generelt længst med i livet efter min mening uanset, hvad vi snakker om. Men også når det gælder graviditet. Med ovenstående i mente, gør du efter min vurdering det bedste du kan, for at undgå ”graviditets skadede” lokker. Men husk også, at graviditet, og så vel amning, er en hård process for kvinde kroppen, hvor hormonerne ræser der ud af, og sætter dig på en prøve. Der sker bare ting med ens krop, som vi langt hen af vejen må indfinde os med, og tage som en oplevelse. Så når håret i tindingerne begynder at se lidt tyndt ud, og børsten er fyldt hver gang du reder det, eller når ”amme håret” stritter ud til alle sider, så tænk på at det er en farce, og at den som det generer mest, er dig. Andre ser det faktisk ikke, for de har travlt med at se på den gravide struttende mave, eller baby…

Held og lykke..

/Trine

Trine

Du kan følge Trines arbejde på instagram på @Haarstylistendk, hvor hun deler en masse fine billeder af sit arbejde, forskellige opsætninger og hurtige tips 🙂

Udgivet i Graviditet | 2 kommentarer