#sundhedsevent_aalborg – del 1

Der har været stille på bloggen lææænge, og det har der af flere årsager – egenligt var jeg kørt lidt træt i at føle mig forpligtiget til at blogge uden, at jeg følte, at jeg havde noget relevant at dele. Derudover har jeg tænkt utroligt meget over, hvad det reelt er jeg vil med min blog, og sidst men ikke mindst, så handler det også rigtig meget om det ansvar, som jeg synes, vi har som bloggere ift. at udbrede “sundheden”….og det er her hele tanken omkring #sundhedsevent_aalborg er opstået.

I alt sin enkelthed, så har jeg inviteret en flok bloggere og instagrammere til en debat omkring sundhed. Hvad er sundhed reelt for en størrelse? Hvad er sundhed for den enkelte? Hvordan vi kommunikerer sundhed ud på vores sociale medier? …og meget meget mere.

Eventet blev afholdt i Mindstep Huset i de skønneste omgivelser, som efter min mening udgør en lille perle lige midt i Aalborg, hvor der er plads til forskelligheder og ikke mindst, konstruktive diskussioner og personlig udvikling. Kunne jeg ønske mig noget bedre sted til at afholde eventet – jeg tror det næppe.

Inden eventet blev afholdt har jeg været i gang med et benarbejde for at blive helt klar til eventet og blandt andet fundet en masse lækre sponsorer, som har været med til at gøre dagen mulig – men mere om det i et andet indlæg.

Der dukkede 11 dejlige bloggere/IG’ere op, som gik aktivt ind i debatten – og delte ud af sine personlige meninger og holdninger. Min intention var at provokere dem, og rykke lidt ved deres nuværende overbevisning om, hvad de egentligt troede de vidste omkring sundhed.

Sundhed er et ord vi bruger flittigt i dagligdagen. Jeg laver mig en “sund” snack, jeg tillader mig selv en “usund” treat, en sund latter, et sundt arbejdsmiljø, en sund indstilling, en sundt sjæl i et sundt legeme – og jeg kunne blive ved, men det korte af det lange er, at sundhed faktisk er utroligt svært at definere, og intet af før nævnte reelt giver et indblik i, hvad sundhed er.

WHO har en definition fra 1948, der lyder som følgende ”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse
Jeg læste den faktisk igennem en del gange, og så tænkte jeg ved mig selv: “Det er jo ikke muligt at opnå for nogen mennesker!?” Hvornår er nogen i en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende? Foruden at der skal være fravær af sygdom eller svækkelse…
Så måske stræber nogle efter noget, der reelt ikke er muligt at opnå?

I 70’erne gjorde flere kritikere og nogle læger opmærksom på, at sundhedsvæsenet reelt var en trussel mod sundheden, fordi denne ekstreme fokusering (som på ingen måder er blevet mindre sider 70’erne – tværtimod) på sundhed reelt set betød en stigende sygdomsoptagethed og sygeliggørelse.
Det er her mine tanker omkring bloggens virke kommer ind i billedet – for, hvis sundhedsvæsenets ekstreme fokusering på sundhed er med til at skabe sygdomsoptagethed og sygeliggørelse….hvad er alle vi sundheds- og fitnessbloggere så ikke? Hvad med alle billederne på instagram?
Jeg synes det er værd at tænke over…

Henrik Munkholm og Lonnie Boe Pedersen var på banen også med et par indlæg, men mere om det i senere indlæg – indtil da, vil jeg stille dig et enkelt spørgsmål:

Hvad er sundhed for dig?

DSC04394 DSC04390 DSC04387 DSC04386 DSC04385

DSC04402 DSC04403 DSC04408/Rikke

For flere billeder fra eventet kig på instagram under hashtagget #sundhedsevent_aalborg

De deltagende var:
@katrinemygind
@juliebruunsblog
@idamsvendsen
@maluejohanne
@katrinasommer
@diarydk
@vebsen
@annawarrington
@regalah
@healthybbc
@lbpfitness
@corinnam
og så selvfølgelig undertegnede og Henrik Munkholm.

Dette indlæg blev udgivet i #sundhedsevent_aalborg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *