#sundhedsevent_aalborg – del 2

Der har været travlt med både NewComers og bryllup de sidste 14 dage, og tiden går simpelthen så stærkt. Jeg skylder jer vist en 2. del af opfølgningen på #sundhedsevent_aalborg, og den får I her 😉

Som en opfølgning på første del, som du kan læse her, så kommer her lidt om, hvordan resten af dagen forløb.

Efter vores snak omkring sundhed generelt, hvilke definitioner, der findes og, hvad det reelt betyder for den enkelte gik ordet videre til Henrik Munkholm. Henrik er coach, forfatter og foredragsholder. Han bød ind med et indlæg omkring “Sandheden i sundheden” – og fik sat lidt tanker i gang hos de forskellige. Med nogle spørgsmål omkring, hvad er virkeligheden? Og findes der reelt nogen virkelighed? Henrik fortalte også lidt om, hvordan vi modtager over 11.000.000 bits information i sekundet fra vores 5 forskellige sanser, og vi er reelt kun i stand til at registrere 16-50 af disse bits. Derudover har vi hvert et filter, hvor vi hver især generaliserer, udelader og forvrænger den information. Det betyder også, at vi, selvom vi er samme sted på samme tid, kan opleve noget vidt forskelligt. Vi fik en god snak omkring, hvordan vi med dette i tankerne kan påvirke andres forhold til sundhed via de sociale medier. Nr jeg deler et billede og en tekst på instagram, så er min hensigt én – men den bliver måske reelt modtaget på 1000 andre måder. Det samme gælder mine indlæg her på bloggen. Det er da værd at tænke over inden man trykker udgiv næste gang…

Efterfølgende gik Lonnie fra LBP Strenght and Fitness på gulvet, hvor hun snakkede lidt om hendes arbejde med sine kunder både “almindelige” mennesker og fitness atleter. Hvordan disse lod sig påvirke i større eller mindre grad af de sociale medier, og hvordan hun tydeligt kunne mærke forskel fra hun startede i branchen og til nu – hvor de sociale medier har stadig større indflydelse på den enkelte. Derudover kom Lonnie frem med hendes tanker omkring sundhed, og fik en snak med de deltagende bloggere omkring emnet.

Som afrunding på dagen rundede jeg af med en opsamling, hvor de enkelte bloggere/IG’ere fortalte lidt omkring, hvad de havde fået ud af dagen, hvilke tanker de havde sat i gang hos dem og om de reelt synes, at de havde fået noget med derfra.

Personligt havde jeg en rigtig god dag, og jeg synes vi fik en god og ikke mindst vigtig snak omkring emnet “sundhed”, og hvad det reelt er for en størrelse, og ikke mindst hvorfor det er så uhåndgribeligt.

Endnu en gang tusind tak til de deltagende bloggere/IG’ere og ikke mindst en stor tak til de mange sponsorerer, som har været med til at gøre det muligt at afholde eventet. Uden dem havde der ikke været et event.

Her lidt flere billeder fra eventet:

DSC04388

Lokalet i Mindstep er klar parat til en dag med snak 🙂

DSC04390

Mindstep Huset i Aalborg Centrum

DSC04391

Mig der byder velkommen – og snakker om sundhed.

DSC04394

Lidt af de fremmødte bloggere klar parat til at lytte og snakke.

DSC04395

Mig på gulvet 😉

DSC04397

Still me….og Henrik og Lonnie sidder i venteposition til det bliver deres tur 🙂

DSC04399

Lidt af lækkerierne fra alle sponsorerne.

DSC04400

Det lille Kagehus havde leveret hjemmelavet knækbrød samt gulerodskage til dagen – det smagte super lækkert!

DSC04401

Snak i pauserne. Bloggerne var super gode til at “mingle” og netværke i pauserne – super fedt!

DSC04404

Klar til at lytte til Henrik 🙂

DSC04406

Henrik Munkholm byder ind…

DSC04409

Hvad er virkeligheden…og er der en virkelighed?

DSC04412

Lonnie er på banen 🙂

DSC04410 DSC04413Tak fordi du læste med 🙂

/Rikke

 

Dette indlæg blev udgivet i #sundhedsevent_aalborg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *