Ultralydsbehandling – et fysioterapeutisk redskab

Ultralyd er en af de behandlingsmuligheder jeg bruger som redskab til min fysioterapeutiske behandling – og nu kommer et indlæg, som bliver en anelse teknisk, men jeg lover at jeg skal forsøge at holde det så forståeligt som muligt og lave en kort opsamling til sidst 😉

Behandling med ultralyd er indenfor fysioterapien blevet anvendt siden 1950’erne og er i dag. Mange terapeuter har brugt det i en årrække, fordi de har gode erfaringer med at det virker på en bred række af skader – kort sagt en bred indikationsramme.

Ultralyd er lyd med frekvenser over det hørbare område (over 20.000 Hz) – i den terapeutiske behandling arbejdes der med frekvenser fra 800.000 til 3.000.000 Hz. Lyden dannes, når et materiale vibrerer, og lyden kan bevæge sig igennem ethvert elastisk medie med longitudinelle bølger. Tonen af lyden bestemmes af antallet af bølger pr. sekund – også kaldet frekvensen, som måles i Hertz. Vi kan høre frekvenser mellem 20-20.000 Hz.

IMG_8379

Ultralyden skabes ved at skabe elektrisk spænding i et krystal, som medfører en ændring i krystallets form. Denne proces er ekstrem hurtig, og derfor bringes krystallet til at vibrere med en meget høj frekvens (frekvens = antallet af bølger pr. sekund), og det er disse vibrationer, der kan bruges til at lave ultralyd med.

Når lydbølgerne sendes ind i vævet fungerer de som en form for mikromassage og kan danne varme. Varmen fra ultralyden afsættes specielt i hudoverfladen, ved overgange til senevæv og ved overgange til knoglevæv. Varmeeffekten aftager ind gennem vævet, da intensiteten af ultralyden falder, og der er hermed tale om en superficiel varmeudvikling. Det er dog sjældent pga. af den termiske effekt, at ultralyden benyttes – men det kan være varmeudviklingen der sætter en begrænsning for , hvor høj en intensitet patienten kan tolerere.

Selve den biologiske effekt af  ultralyden er forbedret vævsheling, øget blodcirkulation, muskelafslapning, øget permeabilitet og smertelindring.

  • Forbedret vævsheling, fordi ultralyden siges at udløse en hurtigere histamin frigørelse (hormon) og stimulere leukocytternes (de hvide blodlegemer) vandring gennem karvæggen. Histamin fungerer som et kemisk signalstof, der udløser den karreaktion, der fører til ekssudat (proteinrigt ødem). Det er altså startskuddet til en inflammationsproces – en hurtigere histaminfrigørelse = en hurtigere inflammationsstart.
    Leukocytterne kan efter vandringen gennem karvæggen optage uønskede partikler. Hastigheden hvormed leukocytterne får kontakt med karvæggen øges med ultralyd.
    Senere i inflammationsprocessen kan ultralyd være med til at stimulere fagocytosen, som er en af menneskekroppens forsvar mod bakterier. Kroppens egne celler fagocyteres kun, hvis deres overflade bliver “legemsfremmed”, fx hvis cellerne er beskadigede eller døde.
    Dernæst opnåes forbedret vævsheling, da ultralyden stimulerer til dannelse af nye kar og sikrer dannelse af et stærkt og smidigt bindevæv.
  • Øget blodcirkulation af flere årsager. Bl.a. medfører varmen i sig selv en øget cirkulation pga. en udvidelse af karrerne. Den mekaniske påvirkning stimulerer karrernes blodgennemstrømning. Når der er smerte et sted i kroppen reagerer kroppen som oftest med at spænde op i musklerne – altså øget tonus. Det nedsætter blodgennemstrømningen af vævet, hvilket ophober affaldsstoffer, hvilket igen giver smerter, som øger tonus. Dermed er det som oftest en fordel at øge blodgennemstrømningen ved smertetilstand.
  • Muskelafslapning ved hjælp af Gate control mekanismen, hvor nerveenderne kan stimuleres til at såkaldt ’lukke porten’, hvor smertesignalerne føres til hjernen. Læs mere her og her.
  • Øget permeabilitet, da svingningerne fra ultralyden rent mekanisk kan presse vævsvæskerne igennem cellemembranerne, samt at kunne påvirke natrium-calium pumpens aktivitetsniveau i en positiv retning.
  • Smertelindring formentligt pga. forbedret blodgennemstrømning, normaliseret tonus, nedsat væsketryk, stimulering af nerver og en til dels ukendt påvirk af smertereceptorerne.

Ultralyd egner sig godt til bruskskader, tendinitis og ankeldistortioner. Ens for disse skader er, at de alle opstår i væv med høj molekyletæthed, hvilket jo er her ultralyden absorberes bedst.

IMG_8380

Efter behandling kan man føle en smule uro eller træthed i det behandlede væv – denne fornemmelse bør aftage i løbet af et halvt døgn efter behandlingen.

Jeg oplever, at ultralydsbehandlingen kan være en hjælp tendinitis, hvor det kan være med til at hjælpe restitutionen. Det er et godt redskab sammen med korrekt genoptræning.

/Rikke

Dette indlæg blev udgivet i Fysioterapi, Skader og rehabilitering. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *